Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

LIVE: Rundvisning på Jarmers Plads 2

tirsdag den 12. januar kl. 12:30 - 13:15
Online,
NB: Arrangementet kræver tilmelding

Oplev Realdanias kontordomicil, Jarmers Plads 2, fra din egen dagligstue, når Realdania By & Byg Klubben tager på live online-rundvisning. Se Erik A. Frandsens imponerende udsmykning af bestyrelseslokalet, mød Fyrst Jaromir, og bliv klogere på den modernistiske skyskraber, når arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg, Per Troelsen, viser rundt. 

Midt i København tårner en ni etagers marmorbeklædt bygning sig op mellem H.C. Ørstedsparken og H.C. Andersens Boulevard med fronten vendt mod det trafikale vildnis på Jarmers Plads, som også er bygningens adresse og navn.

Den slanke, stringente ejendom er mere end bare en bygning. Den er ét af de første moderne kontorhuse i Danmark og tilmed et fornemt et af slagsen skabt af arkitekterne Holst til Østifternes Kreditforening og præget af raffinerede materialer som facaden af Porsgrunnmarmor og indvendige detaljer i blank messing. Ejendommen rummer i sig selv fortællingen om Københavns udvikling, realkredittens opståen og stiftelsen af foreningen Realdania.

Få et kig bag de grå facader i bygningen, der til daglig er ramme om Realdania samt datterselskaberne Bolius og Realdania By & Bygs aktiviteter. Arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg, Per Troelsen, viser huset frem ledsaget af historier om Realdanias opståen, bygningens arkitektur og små raffinementer. Undervejs besøger vi bygningens mest markante rum som bestyrelseslokalet, historiegangen, spisesalen og trapperummet.

Program
Kl. 12.30 Realdania By & Byg Klubbens Mette Rabølle Sørensen byder velkommen.
Kl. 12.35 Arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg, Per Troelsen, viser huset frem ledsaget af gode historier.
Kl. 13.15 Arrangementet er slut.

OBS! Du kan stille spørgsmål undervejs i chat-funktionen.

Sådan deltager du
Før rundvisningen (og senest tirsdag kl. 12) modtager du et link, som rundvisningen bliver streamet på. I linket medfølger også ekstramateriale om huset, som du kan orientere dig i på forhånd.
Vi sender live tirsdag 12.30 til 13.15. Udsendelsen kan ses af tilmeldte frem til og med den følgende dag.

Mangler du et link til rundvisningen?
Eller har du andre spørgsmål, så kontakt os på klub@realdaniabyogbyg.dk eller ring 70 11 06 06.

Jarmers Plads 2
Jarmers Plads 2 er et fremtrædende eksempel på et dansk, modernistisk kontorhus af sin tid. Den høje, slanke bygning på Jarmers Plads 2 er mere end bare en bygning. Den er et af de første moderne kontorhuse i Danmark og tilmed et fornemt et af slagsen med raffinerede materialer som marmor, bronze og messing. Men den er også fortællingen om Københavns udvikling, realkredittens opståen og stiftelsen af Realdania. Ejendommen, der i dag er hovedsæde for hele foreningen Realdania, indgår i Realdania By & Bygs samling af fredede og bevaringsværdige ejendomme. Læs mere om Jarmers Plads 2

Sådan deltager du
Før rundvisningen (senest dagen før) modtager du et link, som rundvisningen bliver streamet på. 

Mangler du et link til rundvisningen?
Eller har du andre spørgsmål, så kontakt os på klub@realdaniabyogbyg.dk eller ring 70 11 06 06.

Jarmers Plads 2
Jarmers Plads 2 er et fremtrædende eksempel på et dansk, modernistisk kontorhus af sin tid. Bygningen er et af de første moderne kontorhuse i Danmark og tilmed et fornemt et af slagsen med raffinerede materialer som marmor, bronze og messing.
Læs mere om Jarmers Plads 2

Arrangementer til dig