Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

Byvandring i Ejnar Ørnsholts Nakskov

onsdag den 26. juni kl. 15:30 - 17:30
Svingelsvej 43, 4900 Nakskov
NB: Arrangementet kræver tilmelding

Oplev bredden i arkitekt Ejnar Ørnsholts virke, når Realdania By & Byg Klubben tager på byvandring i Nakskov med museumsinspektør Louise Sebro. Vi ser på og hører om Ørnsholts tidligste villaer til både høj og lav, hans arbejder for kirken, for byen og for etaten. Vi får en forfriskning undervejs.

Derfor skal du med på byvandring:

  • Du får kendskab til arkitekten Ejnar Ørnsholt.
  • Du kommer tæt på Nakskovs historie og udvikling i 1900-tallet.
  • Du oplever udviklingen i Ejnar Ørnsholts værker og hans tilgang til arkitektur. 

 

Du får et I 1919 stod arkitekt Ejnar Ørnsholts eget hus færdigt. Det blev opført i nybygger-kvarteret omkring Svingelsvej i udkanten af Nakskov. Det blev arkitektens første men langt fra hans sidste hus i området, hvor han tegnede moderne bungalows til skolelærere, hyggelige huse til arbejdere, og pragtfulde villaer til velhavere.

Ejnar Ørnsholt favnede bredt: fra banegårde og banker til biblioteker og børnehaver. Med nærvær, empati og sans for kvalitet evnede han at tegne brugbare bygninger på tværs af tidens stilarter. Ejnar Ørnsholt tegnede 1900-tallets Nakskov.

I selskab med museumsinspektør Louise Sebro tager Realdania By & Byg Klubben på byvandring i Nakskov. Vi dykker ned i Ørnsholts virke på tværs af tid, af stilarter og af bygningstyper - fra det nyklassicistiske hus til den funktionalistiske filial for Sparekassen.

Ejnar Ørnsholts eget hus
I 2021 tilføjede Realdania By & Byg arkitekt Ejnar Ørnsholts eget hus til samlingen af arkitekternes egne huse. Siden er huset og haven undergået en forvandling. Ejendommen står i dag nyrestaureret med de oprindelige farver, facader og rumlig indretning.

Ejnar Ørnsholts hus er opført i nyklassicistisk stil med noter af Bedre Byggeskik og engelsk cottage-stil. Huset står som en tidlig og personlig repræsentant for Ørnsholts virke. Det rummer den indsigtsfulde fornemmelse for godt byggeri, som kendetegner Ørnsholts lange karriere på tværs af stilarter.

Program
Museumsinspektør, Fil. dr. historie, Louise Sebro fra Museum Lolland-Falster leder vandringen rundt i Nakskov og fortæller om udvalgte bygningsværker af Ejnar Ørnsholt. Bygningerne betragtes alle fra offentlig vej.

Rute

  • Mødested:  Svingelsvej 43. Ejnar Ørnsholts eget hus. 
  • 1. stop: bungalows bygget til skolelærere på Solsikkevej.
  • 2. stop: herskabsvillaer på Svingelsvej. 
  • 3. stop: mekanikerens huse på Fayesvej 10.
  • Vi går ind mod byen og hører lidt om Ørnsholts Nakskov undervejs. 
  • 4. stop: Ad Østergade til Nygade og stop ved Sønderport ved den tidligere sparekasse. 
  • 5. stop: Ad Søndergade til Torvet, hvor vi får en forfriskning. 
  • 6. stop: Ad Tilegade, hvor man kan se både Vandtårnet og en præstegård - en af mange arbejder for Kirken.
  • 7. stop: Ad Klostergade til det gamle bibliotek og børnehaven. 
  • Slut: Banegården på Nørrevold.

 

Sort/hvide-fotos venligst udlånt af Nakskov Lokalarkiv. 


Rute

Vi mødes ved Ørnsholts eget hus på Svingelsvej. Turen slutter ved banegården. 

Byvandringen strækker sig over ca. 2 km. Se rute på kort 

Transport og parkering

Turen slutter ved banegården. Herfra er der ca. 5 min. gang til Svingelsvej 43. Alternativt kan man parkere på villavejene omkring Svingelsvej 43. 

Tilgængelighed

Turen er ikke for dårligt gående. 

Praktik

Alle deltagere får udleveret et head set, så man kan høre, hvad Louise Sebro fortæller, mens vi går rundt. 

Arrangementer til dig