Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()
Bakkekammen 40 i Holbæk

Bakkekammen 40

tirsdag den 27. september kl. 17:00 - 18:00
Bakkekammen 40, 4300 Holbæk
NB: Arrangementet kræver tilmelding

Oplev et af landets fornemste bevarede eksempler på Bedre Byggeskik-arkitekturen, næsten uberørt af tiden og i dag nænsomt restaureret. 

Rundvisningen sker i selskab med projektlederen bag den to år lange restaurering, som krydrer fortællingen med anekdoter om dengang i begyndelsen af 1900-tallet, da huset blev bygget til byens grosserer, som flyttede ind på de 600 kvadratmeter med ’herskab & tjenestefolk’.

Med til historien hører også den 5.000 kvadratmeter store fredede have, der typisk for tiden er anlagt symmetrisk omkring en akse med stringent parterrehave i midten og 'vild' natur med slyngede stier omkring.

Bedre Byggeskik
Bedre Byggeskik-bevægelsen, som blev stiftet i 1915, arbejdede i over 50 år på at højne bygningskulturen gennem bedre uddannelsesmuligheder for håndværkere og på at skabe klar sammenhæng mellem en bygnings indretning, materialevalg og udseende.

Holbæk-arkitekten Ivar Bentsen blev en af drivkræfterne bag Bedre Byggeskik-bevægelsen. Hans hovedværk, Bakkekammen 40, der er opført i 1918, ligger i dag som kronen på værket, næsten uberørt af tiden og i dag nænsomt restaureret. 

Program
Kl. 17.00 Arkitekt Per Troelsen fra Realdania By og Byg tager deltagerne med rundt i huset og haven og fortæller undervejs om restaureringen.
Kl. 18.00 Arrangementet slutter.

Tilmelding
Der er begrænset antal pladser, og tilmelding er nødvendig. Max. to pladser pr. medlem undtaget erhvervsmedlemmer.

Om Bakkekammen 40
Ejendommen er opført i 1917 og er en af landets fornemste bevarede eksempler på Bedre Byggeskik-arkitekturen. Læs mere om Bakkekammen 40



Tilgængelighed

Bakkekammen 40 er ikke egnet for kørestols- eller rollatorbrugere. Husets førstesal er kun tilgængelig via en trappe, som kan være en udfordring for gangbesværede.  

Arrangementer til dig