Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

ONLINE: Nørre Sødam efter restaureringen

fredag den 17. marts kl. 12:30 - 13:15
Online,
NB: Arrangementet kræver tilmelding

Se med hjemmefra, når vi besøger en af Tøndermarskens få tilbageværende og ganske unikke værftgårde, som Realdania By & Byg netop har restaureret fra top til tå.

Hver en sten er blevet vendt på Nørre Sødam lidt syd for Møgeltønder – en 250 år gammel gård, som ikke blot er fredet, men også udgør en sjældenhed. Nørre Sødam er nemlig en af de sidste intakte gårde i Danmark på kunstigt anlagte forhøjninger – såkaldte værfter - som skulle beskytte marskens mennesker og dyr mod oversvømmelser og stormfloder. Datidens form for klimasikring.

I mange måneder har håndværkere været i gang med at restaurere både ude og inde, og nu er den omfattende restaurering nået til vejs ende: En historisk værftgård er bevaret, og en ny epoke som bolig og Bed & Breakfast kan begynde.

Nørre Sødam står i dag med helt nyt stråtag og nye skorstene, og bortset fra laden er der overalt blevet isoleret og lagt gulvvarme. Den historiske arkengaf er genopbygget, ligesom dele af murværket er genopmuret. Døre og vinduer er reparerede, og i stuehuset er dele af den oprindelige indretning genskabt.

I den tidligere ko- og hestestald er indrettet fire Bed & Breakfast-værelser og en lejlighed med tilhørende badeværelser samt et fællesrum med køkken. 

Program
Arkitekt Lise Christensen tager sammen med arkitekturformidler Mette Rabølle Sørensen seerne med gennem den restaurerede gårds fire længer og fortæller, rum for rum, om de arbejder, der er udført.

Husk, at du kan stille spørgsmål undervejs via chat-funktionen.


 

Sådan deltager du
På dagen for rundvisningen modtager du et kodoeord, som giver adgang til at se rundvisningen på www.realdaniabyogbygklubben.dk/oplev-hjemmefra
Se med når vi sender live kl. 11.00-11.45, og stil spørgmål undervejs. 

Se rundvisningen, når det passer dig
Onlinerundvisningen bliver optaget og kan ses af tilmeldte i op til 24 timer efter, at vi har sendt live.

Har du spørgsmål om onlinerundvisninger?
Find svar under kundeservice eller kontakt os på klub@realdaniabyogbyg.dk  / Telefon 70 11 06 06

Arrangementer til dig