Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

Hovedværker - Vikingeskibsmuseet i Roskilde

tirsdag den 18. januar kl. 13:00 - 13:40
Vindeboder 12, 4000 Roskilde
NB: Arrangementet kræver tilmelding

I 2022 sætter Realdania By & Byg Klubben fokus på udvalgte hovedværker i dansk arkitektur fra arkitekterne Arne Jacobsen, Erik Christian Sørensen, Jørn Utzon og Karen & Ebbe Clemmensen, der alle er arkitekter repræsenteret i Realdania By & Bygs samling. Et af disse er arkitekt Erik Christian Sørensens hovedværk, Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Ved bredden af Roskilde Fjord ligger Vikingeskibshallen, der er arkitekten Erik Christian Sørensens hovedværk, som en kontrastfyldt ramme om de 1000 år gamle vikingeskibe fra Skuldelev.

Vikingeskibshallens lyse, brutale betonkonstruktion står som en enkel og lys ramme og modpol til de fem sarte træskibes mørke glød. De store panoramavinduer indrammer skibene, der næsten endnu en gang synes at flyde på vandet, mens vinduerne indefra lader blikket vandre over fjorden og forsvinde i horisonten.

Vikingeskibshallen er et brutalistisk mesterværk og på listen over de 100 mest bemærkelsesværdige betonbyggerier fra det 20. århundrede. De kraftige betondragere og store glaspartier præger udtrykket, som er moderne, brutalt og klart aflæseligt; samme konstruktive klarhed finder man i Erik Christian Sørensens eget hus på Smutvej i Gentofte, som ejes af Realdania By & Byg.
Læs mere om Vikingeskibsmuseet

Program
Velkomst ved Realdania By & Byg Klubben. Herefter viser en museumsinspektør ved Vikingeskibsmuseet deltagerne rundt i den ikoniske bygning og fortæller om både arkitektur, byggeri og vikingeskibe. Rundvisningen varer 40 min. Herefter har deltagerne fri adgang til hele museet.
Mødested: Billetsalget. 

Tilgængelighed
Du kan læse mere om tilgængelighed på museets egen hjemmeside:
Praktisk information til dit museumsbesøg

Tilmelding
Der er begrænset antal pladser, og tilmelding er nødvendig. Klubmedlemmer kan max. Købe to billetter til klubpris; billetter herudover skal købes til fuld pris. Medlemmer af Erhvervsklubben kan købe op til 10 billetter til klubpris.

Særlige bemærkninger
Prisen inkluderer adgang til museets aktuelle udstillinger og aktiviteter.
Bemærk at museet lukker kl. 16.00.

Erik Christian Sørensens eget hus
Erik Christian Sørensens eget hus er et pionerarbejde blandt efterkrigstidens parcelhuse og et stærkt personligt udtryk for et modernistisk arkitektursyn udført i træ. Huset ejes af Realdania By & Byg og indgår i samlingen af over 60 historiske huse, der skal fremme en levende bygningsarv, og som repræsenterer 500 års bygningshistorie.
Læs mere om Erik Christian Sørensens eget hus