Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

Online: Byggepladsbesøg i MiniCO2 Etagehus TRÆ

onsdag den 30. august kl. 11:30 - 12:15
online,
NB: Arrangementet kræver tilmelding

Se med hjemmefra og få et særligt indblik i, hvordan en boligejendom i fem etager med træ som det altoverskyggende materiale skal være med til at vise vejen til et mere klimavenligt byggeri. Kom med på et unikt byggepladsbesøg i selskab med projektchef og arkitekt Jørgen Søndermark.

Interessen for bæredygtighed slår igennem i alle brancher – også i byggebranchen, hvor der løbende foregår en livlig debat om, hvilket materiale der er ”mest bæredygtigt”. Men sagen er kompleks. Med igangsættelsen af en stribe etageejendomme i Kanalbyen i Fredericia ønsker Realdania By & Byg at bidrage til denne debat og hjælpe med at udvikle nye CO2-venlige løsninger.

På dette online byggepladsbesøg i Kanalbyen i Fredericia inviterer vi indenfor i det byggeri, som vi er kommet længst med - MiniCO2 Etagehus TRÆ, hvor det altoverskyggende materiale er træ. Her viser projektchef og arkitekt Jørgen Søndermark rundt i råhuset til byggeriet, som forventes at stå færdigt i starten af 2024.

Brand og akustik er en af de store udfordringer ved at bygge en boligejendom i fem etager i træ. 

Vi kigger indenfor i en af de kommende lejligheder, hvor Jørgen fortæller om, hvordan der er arbejdet med synlige trækonstruktioner under hensyntagen til brandregler.

Se også det nyudviklede etagedæk med biobaseret isolering, hvor sand i stedet for beton skal forbedre akustikken og minimere etagedækkets CO2-aftryk.

Hør også om, hvordan trækonstruktionen er skabt med præfabrikerede moduler for at reducere arbejdsprocessen på byggepladsen. Se den træbeklædte facade og bliv klogere på, hvordan der er arbejdet med træ- og brandbeskyttelse.


Program

Realdania By & Bygs projektchef og arkitekt Jørgen Søndermark viser rundt i råhuset og fortæller undervejs om formålet med projektet og om udfordringerne og fordelene ved at bygge i træ. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål i chatten undervejs. Udsendelsen varer ca. 45 min.   


Bemærk: Alle klubmedlemmer kan deltage i arrangementet


 

Sådan deltager du
På dagen for rundvisningen modtager du et kodoeord, som giver adgang til at se rundvisningen på www.realdaniabyogbygklubben.dk/oplev-hjemmefra
Se med når vi sender live kl. 11.30-12.15, og stil spørgmål undervejs. 

Se rundvisningen, når det passer dig
Onlinerundvisningen bliver optaget og kan ses af tilmeldte i op til 24 timer efter, at vi har sendt live.

Har du spørgsmål om onlinerundvisninger?
Find svar under kundeservice eller kontakt os på klub@realdaniabyogbyg.dk  / Telefon 70 11 06 06

 

Arrangementer til dig