Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

Vilhelm Lauritzen - International modernisme på dansk

onsdag den 20. marts kl. 16:30 - 18:00
Store Kannikestræde 10A, 1169 København K
NB: Arrangementet kræver tilmelding

OBS! Arrangementet er aflyst

I marts 2024 udgiver Realdania By & Byg publikationen "Vilhelm Lauritzens eget hus". Kom til boglancering og foredrag om Vilhelm Lauritzen og arkitektens ikoniske værker.

Radiohuset, Folkets Hus og Københavns første lufthavnsterminal. 

Vilhelm Lauritzen har sat store aftryk på dansk arkitektur. Arkitekten favnede den internationale modernismes store linjer og stramme detaljer og oversatte dem til et dansk udtryk. Hans værkliste rummer arkitektur i både stor og lille skala - og iblandt er nogle af vores mest ikoniske værker fra det 20. århundrede:

  • Københavns første lufthavnsterminal - kendt som Vilhelm Lauritzen Terminalen
  • Folkets Hus, der i dag kaldes VEGA
  • Radiohuset på Frederiksberg
  • Og mange flere...

For Vilhelm Lauritzen gjaldt det høje krav om at forene det funktionelle med det æstetiske i samme greb, både når han byggede til de mange og til sig selv, som han gjorde det i 1958, hvor han opførte sit eget hus på Bernstorffsvej i Hellerup.

Realdania By & Byg købte Vilhelm Lauritzens eget hus i 2022 - året hvor Vilhelm Lauritzens tegnestue kunne fejre sit 100-års jubilæum.

Ny publikation om arkitektens eget hus
I marts 2024 udgiver Realdania By & Byg publikationen "Vilhelm Lauritzens eget hus". Bogen er skrevet af forfatter, cand.phil. Christian Bundegaard, der også har forfattet bogen "Moderne i 100 år - Vilhelm Lauritzen Arkitekter" i anledning af tegnestuens jubilæum samt monografien "Finn Juhl. Liv, værk, verden".

Program
Velkomst ved arkitekturhistoriker og projektleder i Realdania By & Byg, Astrid Weiss, der vil fortælle om baggrunden for Realdania By & Bygs køb af Vilhelm Lauritzens eget hus. Herefter foredrag ved forfatter og cand.phil. i idehistorie Christian Bundegaard.

Realdania By & Byg Klubben byder på en kop kaffe i pausen, og det vil være muligt at købe publikationen.


 

Tilgængelighed
Holbergsalen i Admiral Gjeddes Gaard ligger på 1. sal, og der er ikke en elevator. Derfor er arrangementet ikke egnet for kørestolsbrugere.  

Find vej

- Nærmeste S-tog station er Nørreport

- Nærmeste Busstop er i Nørregade, Universitetet.

- Der er ikke mulighed for at parkere på ejendommen. Man kan benytte offentlige p-pladser omkring Vor Frue Kirke, p-kælderen under Isreals Plads eller BLOX. 

Billeder venligst udlånt af Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Kreditering til ophav og ejere: Rasmus Hjortshøj, Vilhelm Lauritzen, Det Kgl. Bibliotek og Rune Buch. 

Arrangementer til dig