Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

Hvordan kan etagebyggeri bygges så effektivt og CO2-neutralt som muligt?

mandag den 31. oktober kl. 13:00 - 15:30
Jarmers Plads 2 (i spisesalen), 1551 København V
NB: Arrangementet kræver tilmelding

Arrangementet er udsat. Vi arbejder på at finde en ny dato.

_______________

Hvordan skabes og afprøves ny viden i byggeriet? En af vejene går via Realdania By & Bygs forsøgsbyggerier, som under dagsordenen sundt, effektivt og klimamæssigt bæredygtigt byggeri afprøver nyeste viden i skala 1:1 og udvikler nye løsninger. 

Ved dette erhvervsarrangement får du et sjældent kig ind i maskinrummet i Realdania By & Bygs arbejde med udviklingsbyggerier og de første erfaringer fra tre igangværende forsøgsbyggerier, som skal hjælpe byggebranchen med at blive mere effektiv og CO2-venlig.

Hør, hvordan Realdania By & Byg gennem 15 forsøgsbyggerier har sat forandring indenfor byggeriet på formel: Hvordan udformes et forsøgsdesign? Hvordan sikres valide svar? Og hvordan skaleres viden? 

Få et indblik i tre igangværende femetagers forsøgsbyggerier i Kanalbyen i Fredericia, som alle skal vise nye måder at reducere byggeriets CO2-aftryk på:

To MiniCO2 etagehusene, som skal opføres i hhv. træ og tegl som primært materiale, som skal bidrage med øget viden om, hvordan man kan bygge etagebyggerier til boligformål med mindst mulig CO2-udledning. Byggerierne bliver benchmarket op mod hinanden ift. bl.a. CO2-belastning. Det effektive byggeri skal vise, hvordan man kan bygge effektivt ved at undgå spild, svind og mangler og ved at reducere uforudsete oplevelser og forsinkelser.

Ta’ inspiration med hjem:

  • Indblik i maskinrummet på 1:1 forsøgsbyggerier
  • Seneste nyt fra tre igangværende forsøgsbyggerier 
  • Netværk med kollegaer i byggebranchen


Undervejs i arrangementet vil der være gode muligheder for spørgsmål og dialog.


Arrangementet gennemføres ved minimum 20 deltagere.

Alle kan deltage i arrangementet. Ønsker du at købe billet til klubpris, kræver det et erhvervsmedlemskab.

INTROTILBUD: Tegn et erhvervsmedlemskab af Realdania By & Byg Klubben (1.000 kr. ex moms årligt) og få 2 gratis billetter til arrangementet (værdi 1.050 kr). Læs mere om tilbuddet eller kontakt projektleder Lise Vølund Jacobsen for yderligere info på tlf. 22240774 eller lvj@realdaniabyogbyg.dk.


Program 

Kl. 13.00-13.45 Introduktion til Realdania By & Byg og arbejdet med forsøgsbyggerier
Anne Mette Rahbæk, udviklingschef i Realdania By & Byg, giver en introduktion til Realdania By & Bygs projekter og arbejde med at optimere bl.a. anlægsprojekter, bygningsdrift og byudvikling i forhold til samfundsansvar og verdensmål. 

Hør om, hvordan selskabet sætter forandring indenfor byggeriet på formel via forsøgsbyggerier, og hvordan et forsøgsbyggeri bliver til: Hvilken dagsorden skal det understøtte, hvilken viden skal afprøves, hvordan udformes forsøgsdesignet, hvordan sikres valide svar, og hvordan skaleres viden? Og hvilket særkende har Realdania By & Byg som bygherre?

Kl. 13.45-14.25: Case: Det effektive byggeri – samarbejdserfaringer fra et gennemdigitaliseret byggeri
Peter Fangel, projektleder i Realdania By & Byg, giver en introduktion til udviklingsbyggeriet Det effektive byggeri og fortæller om de første resultater. Hør bl.a. om en helt ny samarbejdsmodel mellem bygherre, rådgiver og entreprenør og om de første hands on-erfaringer med digitale værktøjer. Begge dele med fokus på at gøre etagebyggeriet klar til at blive bygget uden nævneværdige fejl, mangler og spild. 

Kl. 14.25-14.35: Pause med kaffe og kage

Kl. 14.35-15.15 Case: MiniCO2 Etagehus TRÆ – status og første erfaringer
Jørgen Søndermark, projektleder og arkitekt i Realdania By & Byg, giver en introduktion til de to udviklingsbyggerier MiniCO2 etagehusene i træ og tegl. Han går i dybden med MiniCO2 Etagehus TRÆ, som snart går i jorden, og fortæller om både succeser og benspænd, bl.a. biogen isolering overfor brandkrav samt akustik- og brandtest af et helt nyt etagedæk. I det hele taget tænkes der hybridt ud af boksen, men indenfor træets egen verden.

Kl. 15.15-15.30 Afrunding og spørgsmål
Er der flere forsøgsbyggerier i vente?


MiniCO2 etagehusene

Indtil videre har Realdania By & Byg igangsat to forsøgsbyggerier med henholdsvis TRÆ og TEGL som primært materiale. 

Det effektive byggeri
Realdania By & Byg har igangsat forsøgsbyggeriet Det effektive byggeri, som ventes at gå i jorden i januar 2023.

Parkering:

Der er meget ringe parkeringsmuligheder til biler omkring Jarmers Plads. Parkér evt. i p-huset under BLOX. Jarmers Plads 2 ligger midt mellem Vesterport station og Nørreport station, og buslinje 5C kører lige til døren.

Arrangementer til dig