Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

ONLINE: Poul Erik Thyrrings eget hus efter restaureringen

onsdag den 10. april kl. 12:30 - 13:15
Online,
NB: Arrangementet kræver tilmelding

Oplev arkitektens brutalistiske enfamiliehus fra 1969 i selskab med arkitekt Per Troelsen, der fortæller om arbejdet med at restaureret og fremtidssikre huset, så det på kan blive ramme om en familie. Rundvisningen foregår online. 
 

Derfor skal du se med:

  • Du får mulighed for at opleve arkitektens eget hjem.
  • Du får inblik i en overset periode i dansk arkitekturhistorie.
  • Du komme tættere på Realdania By & Bygs arbejde med at restaurere og bevare.

 

Poul Erik Thyrrings eget hus repræsenterer dansk organisk brutalisme. Det brutale knytter sig til brugen af rå materialer og utilslørede konstruktioner. Og det organiske til den følsomhed, arkitekten gik til opgaven med såvel som de bølgende overflader på facaden.

Huset repræsenterer en stil og en arkitekt, som med kontrær ærlighed, fællesskabsånd og nærvær satte sit tydelige aftryk på ”velfærdsdanmark” med værker som Panum i København, Københavns Universitet på Amager og hovedkontoret for Jysk Grundejerkreditforening i Herning. 

Hans eget hus med grå bølgeeternitplader på rødmalet træværk og et indre af gasbetonsten og rå beton kan virke meget fremmed, som det ligger midt i skoven. Men der ligger en følsomhed og en ærlighed bag hvert valg. Huset er desuden kendetegnet af en kompromisløshed, som afspejler arkitekten Thyrring til fingerspidserne. 


Huset er sikret som et vidne på en tid
I 2021 købte Realdania By & Byg huset, og begyndte arbejdet med at restaurere. Lag af plastikmaling er fjernet og erstattet med kalkmaling. Modulskabene, som Poul Erik Thyrring selv tegnede til Panum Instituttet, har været på snedkerens værksted. Et helt nyt varmesystem er indlagt i huset tillige med en ny kloak, ny isolering og meget mere. 

Den brutalistiske stil kan virke fremmedartet og får somme tider hårde ord med på vejen. Stilen er en udløber af samme dogme om 'funktion og ærlighed', som kendtegner funktionalismen men tillagt velfærdssamfundets basis om fællesskab og inddragelse. Realdania By & Byg købte Poul Erik Thyrrings eget hus for at sikre et eksempel på denne stilart og den tid, som den repræsenterer. 

Program
En kameramand følger i hælene på på arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg, Per Troelsen, og en vært, mens de viser rundt og fortæller om huset og restaureringen. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål i chatten undervejs. Udsendelsen varer ca. 45 min.   

Vil du hellere opleve huset med egne øjne, kan du tilmelde dig vores fysiske rundvisning samme dag.


 

Sådan deltager du
På dagen for rundvisningen modtager du et kodoeord, som giver adgang til at se rundvisningen på www.realdaniabyogbygklubben.dk/oplev-hjemmefra
Se med når vi sender live kl. 12.30-13.15, og stil spørgmål undervejs. 

Se rundvisningen, når det passer dig
Onlinerundvisningen bliver optaget og kan ses af tilmeldte i op til 24 timer efter, at vi har sendt live.

Har du spørgsmål om onlinerundvisninger?
Find svar under kundeservice eller kontakt os på klub@realdaniabyogbyg.dk  / Telefon 70 11 06 06

Arrangementer til dig