Log ind

Log ind info

LIVE: Renæssancekøbmandens gård – online rundvisning

torsdag den 5. november kl. 12:00 - 12:45
Online, livestreaming
NB: Arrangementet kræver tilmelding

Han lånte penge til kongen, bedrev handel i Nederlandene og byggede stort i Odense. Kom med indenfor i købmandsgården, som renæssancekøbmanden Oluf Bager byggede i Odense i 1586, når vi inviterer til online rundvisning i en af Odenses ældste verdslige huse. Verdenshandlen voksede, borgerkrigen Grevens Fejde og reformationen i 1536 lå i fortiden. Nye eksotiske varer som kanel, kaffe og silke kom til landet. Priserne på danske stude og korn var gunstige, og det var gode tider for de danske købmænd i anden halvdel af 1500-tallet. Var man både dygtig og heldig, kunne man skabe sig en formue. Odensekøbmanden Oluf Bager var begge dele. Og blev en af byens rigeste mænd. En del af formuen blev sat i storslåede byggerier, som Oluf Bagers Mødrene Gård.

Sæt dig til rette bag skærmen og kom med rundt i det stemningsfulde hus, som i dag bliver brugt til butik, restaurant og kontor for Realdania By & Byg i Odense. Undervejs hører du om bygningens historie, købmanden Oluf Bager og nogle af de personer, som gennem tiden har sat deres præg på det historiske hus.

Program
12.00 Rundvisning i Oluf Bagers Mødrene Gård ved historiker Troels Jeppesen, Realdania By & Byg.
12.30 Mulighed for at stille spørgsmål.
12.45 Arrangementet er slut.

Sådan deltager du
10 minutter før rundvisningen begynder modtager du et link, som du skal klikke på for at se rundvisningen. Rundvisningen bliver streamet live fra 12.00 til 12.45, og vil være tilgængelig online for tilmeldte ind til dagen efter.

Det er den første online rundvisning med Realdania By & Byg Klubben. Deltagelse er gratis, men tilgengæld vil vi gerne høre om din oplevelse bagefter. Dagen efter arrangementet sender vi dig en e-mail med er par spørgsmål din oplevelse. 

Har du spørgsmål?
Skriv til os på klub@realdaniabyogbyg.dk eller ring 70 11 06 06 

Renæssancen i Danmark
Renæssance er det italienske ord for 'genfødsel'. Humanistiske idealer spirede frem og fortrængte det, der senere blev kaldt den mørke middelalder. Renæssancen kom til at betyde en kunstnerisk og åndelig udvikling, hvor personlighed eller individualitet, den fri forskning og større omfavnelse af det jordiske liv blev aktuelt. Arkitekturen og kunsten blomstrede. Reformationen i 1536 var startskuddet på renæssancen i Danmark. Den store påvirkning af dansk arkitektur i perioden kom fra Holland. Det må formodes, at mange af de bygmestre, der byggede de første egentlige renæssancehuse i Danmark var hentet fra Nederlandene (Holland). Rundt om i landet findes stadig nogle de ældste bevarede borgerhuse og købmandsgårde i købstæderne opført i perioden 1536-1630.

Oluf Bagers Mødrene Gård
Huset "Oluf Bagers Mødrene Gård" er et af de få tilbageværende og tilmed et typisk eksempel på renæssancens fornemme byhus. Det er samtidig et minde om en epoke i Odenses historie, hvor driftige købmænd som Oluf Bager gav byen dens fremskudte plads i kredsen af danske provinsbyer. Gården består af et stenhus mod gaden med et tilhørende baghus i bindingsværk med smukt udskårne rosetter. Læs mere om Oluf Bagers Mødrene Gård


Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig og kræver medlemskab.