Log ind

Indtast brugernavn og kodeord

Odense under forandring - middelalder møder moderne storby

tirsdag den 29. september kl. 16:00 - 17:30
Albani Torv 6, 5000 Odense C
NB: Arrangementet kræver tilmelding

Kom med på byvandring i det ældste Odense, hvor vi udforsker byens udvikling med udgangspunkt i Odense Adelige Jomfrukloster og Oluf Bagers Mødrene Gård. Undervejs finder vi bygningsspor, der viser, hvordan husene er med til at fortælle byens historie fra middelalder til i dag.

Plyndret af borgere fra Svendborg i 1534 under Grevens Fejde. Udbygget og forhøjet som kongelig residens til Frederik II i 1560erne. I 1570erne brugt som byggemateriale til at ombygge det nedlagte Sankt Hans kloster til kongsgård. Solgt til købmanden og byggematadoren Oluf Bager i 1579 og brugt som kornlager, hvormed den gamle bispegård fra 1507 (det senere jomfrukloster) for første gang fik fælles ejer med Oluf Bagers Mødrene Gård.

By og bygninger er foranderlige. Byens liv sætter spor i bygningernes mure og gadebilledet. Selv to så markante og velbevarede bygningskomplekser som Odense Adelige Jomfrukloster og Oluf Bagers Mødrene Gård afspejler disse vilkår. 

Sammen med museumsinspektør Jakob Tue Christensen fra Odense Bys Museer forfølger vi på denne byvandring ejere og omgivelser fra to af byens ældste huse – fra deres opførelse til dagens gadebillede. 

Vi vandrer fra jomfruklostret via Sankt Knuds Kloster og Odense Slot og slutter turen i Oluf Bagers Mødrene Gård. Undervejs bliver vi klogere på de spor bygherrerne har sat i byen, og de spor, som byen gennem tiden har sat på bygningerne – fra middelalder til i dag. 

Program
16.00 Byvandring begynder ved Odense Adelige Jomfrukloster
17.30 Arrangementet slutter ved Oluf Bagers Mødrene Gård

Ruten er cirka 1,5 kilometer lang.


Læs mere om Odense Adelige Jomfrukloster

Læs mere Oluf Bagers Mødrene Gård


COVID-19
Vi følger sundhedsmyndighedernes anvisninger. Mød ikke op til arrangementer, hvis du er smittet eller oplever feber, hoste, vejrtrækningsbesvær, muskelsmerter, hovedpine eller ondt i halsen. Hvis en person i dit hjem har COVID-19, beder vi dig også om at blive hjemme.

Bliv medlem af

Realdania By & Byg Klubben

- Træd ind i arkitekturhistorien

Læs mere her