Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

Familiens Jensens gård - en mønstergård fra 1900

tirsdag den 14. februar kl. 16:00 - 17:00
Korupvej 21, 5210 Odense NV
NB: Arrangementet kræver tilmelding

Oplev resultaterne af tre års arbejde med den fynske gård, der blev opført i år 1900, hvor andelsbevægelsen blomstrede. Hør om valg og fravalg, der er truffet for at sikre den meget autentiske gård for fremtiden, og oplev et sjældent velbevaret eksempel på overgangen fra egnsbyggeskik til periodens landsdækkende stil: historicisme.  

I stuehuset står de mange fornemme, originale bemalinger igen helt skarpt, og væggene er malet i tidens mættede, varme farver. Gårdens oprindelige ruminddeling er tæt på det originale, dog er nye tilføjelser såsom et moderne badeværelse nænsomt indpasset på første sal. Under avlslængernes nylagte tage står døre og porte med friske grønne farver. 

Fra sommeren 2020 til efteråret 2022 har Realdania By & Byg at istandsat, genskabt og nyindrettet Familien Jensens Gård fra år 1900, som er et mønstereksempel på de mange gårde, som skød op over hele landet, da andelsbevægelsen tog fart i slutningen af 1800-tallet.

Familien Jensens Gård er også et velbevaret eksempel på, hvordan lokale egnsbyggeskikke i samme periode over hele landet blev lagt på hylden til fordel for en mere national stil med rig brug af moderne materialer, historiske referencer og udsmykning af vægge og træværk med dekorationsmaleteknikker såsom ådring og trompe l'oeil. 

Troels Jeppesen, historiker og teamleder i Realdania By & Byg viser rundt og fortæller om gårdens historie, arkitektur og den gennemførte restaurering.



Tilgængelighed
Arrangementet er ikke egnet for kørestolsbrugere.

 

Arrangementer til dig