Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

Halldor Gunnløgssons eget hus - kunstnerisk og kompromisløst

torsdag den 15. august kl. 15:00 - 17:00
Rungsted Strandvej 68, 2960 Rungsted Kyst
NB: Arrangementet kræver tilmelding

Tag dine kolleger og fagfæller med til et helt særligt event, når Realdania By & Byg Klubben åbner døren til arkitekt Halldor Gunnløgssons mesterværk af et enfamiliehus fra 1958 i selskab med professor Christoffer Harlang og arkitekt Frants Frandsen.

  • "En begavet fortolkning af tidsånden".
  • "Dets enkelthed er næppe blevet overgået i skønhed eller gennemførthed af andre siden hen".
  • ”Det er et af Nordens mest elegante huse og et af de vigtigste huse, der er bygget i de sidste 100 år.”


Således bliver 
Halldor Gunnløgssons eget hus fra 1958 beskrevet. Selv mente Gunnløgsson, at: "en bygning skal fungere på en smuk måde". Og det må man i sandhed sige, at hans villa til to personer beliggende ud til Øresund ved Rungsted Kyst gør.

Lige nu står huset tomt. Derfor vil Realdania By & Byg Klubben gerne invitere fagfolk indenfor til et helt særligt event i og om Halldor Gunnløgssons eget hus. Professor og arkitekt Christoffer Harlang fortæller om Halldor Gunnløgssons karriere og værker, og arkitekt og projektchef i Realdania By & Byg Frants Frandsen fortæller om huset, og Realdania By & Bygs arbejde med at sikre det fredede hus som en levende ramme.

Der vil være rig lejlighed til at studere huset, og Realdania By & Byg Klubben byder på et glas, mens vi nyder huset, augustsolen og det faglige fællesskab.

Læs mere om Halldor Gunnløgssons eget hus

Kompromisløst og kunstnerisk
Den intelligente arkitekt, Halldor Gunnløgsson, formåede at kombinere van der Rohes æstetik og funktionalitet med den japanske lethed og den Asplundske ånd og elegance. Han satte et standpunkt ikke blot for danske enfamiliehuse i årene fremover men også for sit eget arkitektoniske ståsted og skabte dermed et pejlemærke for de mange studerende, han som professor kom til at udøve sin indflydelse på.

Huset er udtryk for en ny tids rumopfattelse med flydende rumforløb og udveksling mellem ude og inde genne lange vinduesfacader til både haven og havet. Lette skydedøre sikrer åbne rumforløb og leder tankerne i retning af Japan, mens de sortmalede stolper giver mindelser om danske bindingsværkstraditioner. Silkeslebne bræddebeklædte gavle og et langstrakt marmorgulv skaber et roligt og indtagende indre, hvor naturens evigt skiftende farver sætter scenen.

Program

  • Kl. 15.00 Velkomst
  • Kl. 15.10 Oplæg
    Professor og arkitekt Christoffer Harlang fortæller om Halldor Gunnløgssons karriere og værker, der tæller bl.a. Tårnby Rådhus og Udenrigsministeriet.
  • Kl. 15.35 Pause
  • Kl. 15.50 Oplæg
    Arkitekt og projektchef i Realdania By & Byg Frants Frandsen fortæller om huset og Realdania By & Bygs arbejde med at sikre det fredede hus som en levende ramme.
  • Kl. 16.10 Gå selv rundt.
    Oplev huset, haven og havet. Nyd et glas saft eller vin. Stil spørgsmål til oplægsholderne. 
  • Kl. 17.00 Arrangementet slutter.

 


Tilmelding
Deltagelse kræver tilmelding. Alle kan deltage i arrangementet. Ønsker du at købe billet til klubpris, kræver det et erhvervsmedlemskab. 

INTROTILBUD
Tegn et erhvervsmedlemskab af Realdania By & Byg Klubben (1.000 kr. ex moms årligt) og få 2 gratis billetter til arrangementet (værdi 900 kr). Læs mere om tilbuddet.

Tilgængelighed
Huset er i et plan uden dørtrin. Ankomstven til huset sker via skrånende indkørsel med strandsten. Der er et enkelt trin fra omgivelserne op til huset. Haven og stranden kan være en udfordring for brugere af hjælpemidler.

Arrangementer til dig