Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

Glasalstrup i Hasselager

I Hasselager udenfor Aarhus ligger en unik erhvervsejendom: Administrationsbygningen for glasfirmet ”Glasalstrup”, som ved sin indvielse i 1966 markerede et nybrud indenfor dansk betonbyggeri og kontorindretning. I 2022 restaurerede Realdania By & Byg bygningen og dermed er et stykke senmodernistisk erhvervsarkitektur af høj kvalitet bevaret for eftertiden.

Af: Realdania By & Byg (2022)

149,00 kr.

Med et 1000 kvadratmeter stort betongitter svævende en meter over en let glasboks og en indretning med åbent kontorlandskab var der på alle måder tale om et nybrud, da Glasalstrup i 1966 slog dørene op til firmaets nye administrationsbygning.

Den spektakulære betonbygning, som blev opført i et nyt erhvervsområde i Hasselager udenfor Aarhus, er tegnet af Aarhus-arkitekten Knud Blach Petersen, som med stort talent for at bruge nye byggematerialer og nye teknikker fik skabt en unik kombination af monumental minimalisme og innovativ betonteknik. Markant, modigt og moderne.

Inde i den store glasboks skabte han sammen med bygherren, direktør Jørgen Alstrup, et af Danmarks allerførste søjleløse kontorlandskaber med store gulv-til-loft vinduer, avanceret teknik og 1960’ernes hotteste boligmode: hessian, fyrretræslameller og gråbrun nålefilt.

Da Realdania By & Byg i 2018 købte administrationsbygningen, var glasboksen ombygget til ukendelighed, og betonen var præget af naturlig nedbrydning og af skader på både overflader og armering. I dag er det hele restaureret.

Læs bogen og kom tæt på bygningen, historien og restaureringen af beton og kontorlandskab.

Allerede klubmedlem?

Klubbens medlemmer handler altid til klubpris.

Skal du være med i vores arkitekturklub?

Eksklusive arrangementer i hele Danmark, kun 199 kr. om året.

Bliv medlem