Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

Arkitekternes egne huse

Realdania By & Bygs samling af Arkitekternes egne huse tæller 19 huse, som alle er bygget indenfor det seneste århundrede, og som hver især udgør et unikt bidrag i en fortælling om nye rammer for den danske familiebolig.

Husene lejes ud som privat bolig, men gennem Realdania By & Byg Klubben kan du eksklusivt komme på rundvisning 1-2 gange om året.

Du kan også få en mailintroduktion til husene.

Halldor Gunnløgssons eget hus

Arkitekternes egne huse

I Realdania By & Bygs samling af historiske huse findes en perlerække af danske arkitekters egne boliger fra 1900-tallet. Hver især gemmer de på fortællinger om udviklingen af den danske familiebolig, og hver især er de restaureret og bevaret for eftertiden som unikke pejlemærker i dansk bygningskultur.

Betegnelsen ”arkitektens egne huse” refererer især til de danske arkitektboliger, der blev skabt i tiden omkring 1950, hvor samfundet var under stor forandring. Boligmassen ændrede sig, villabyggeriet og senere parcelhusbyggeriet tog fart, og også familiemønstre og livsformer var i opbrud.

Fælles for arkitekternes egne huse er, at der ikke har været en bygherre imellem arkitekten og huset. Det er huse, som arkitekterne udelukkende har tegnet til sig selv og deres familier, og derfor ligger der meget nyskabelse og vovemod og fremsynethed i disse boliger. Husene byder blandt andet på flotte farver, spændende designløsninger, smukt lysindfald og perfekt samspil med omgivelserne.

Vil du med indenfor i arkitekternes egne huse?

Gennem Realdania By & Byg Klubben kan du opleve arkitekternes egne huse. Husene bliver alle lejet ud, men åbnes eksklusivt 1-2 gange om året for klubbens medlemmer. Her kan du blive klogere på husenes arkitektur, arkitekterne bag og vores restaurering af husene. 

Se aktuelle rundvisninger i arkitekternes egne huse

Læs mere om Realdania By & Byg Klubben

 

Om Realdania By & Byg Klubben

Som medlem af Realdania By & Byg Klubben kan man komme på rundvisninger, ophold og foredrag over hele landet og opleve Realdania By & Bygs enestående historiske huse, følge igangværende restaureringer, besøge nye bydele. Her fortæller projektledere, arkitekter og andre fagfolk historierne bag projekterne.  

Læs mere om Realdania By & Byg Klubben

Realdania By & Bygs samling af arkitekternes egne huse:

Se videoer fra arkitekternes egne huse

Vi har samlet alle videoer om arkitekternes egne huse i denne playliste på youtube. Her kan du se, hvordan en række indflydelsesrige danske arkitekter i det 20. århundrede omsatte visionerne til mursten, tegl og glas, når de byggede huse til sig selv.