Log ind

Indtast brugernavn og kodeord

Restaureringen af Ballonhangaren: Øjemål og gamle teknikker

Den 100 år gamle Ballonhangar på Islands Brygge i København er en af de eneste tilbageværende af sin slags i Europa. I 2017 købte Realdania By & Byg den fredede bygning og har siden været i gang med at restaurere den. Nu har du mulighed for at opleve den sjældne bygning og blive klogere på det igangværende restaureringsarbejde i selskab med projektets nøglepersoner.

650,00 kr.

Klubpris: 200,00 kr.

Siden 2017 har Realdania By & Byg været i gang med at restaurere den 100 år gamle og frede-de Ballonhangar i København. Formålet er at bevare og sikre fortsat brug af en unik bygningstype, som stort set ikke længere findes i Europa og fremtidssikre det særlige kulturmiljø, som han-garen er en del af. Hangaren har i en årrække dannet ramme om en rideklub, og restaureringen sikrer, at den fortsat kan benyttes af Rideklubben Ridevenner - et fritidstilbud for børn og unge i Københavns Kommune. 

En stor del af restaureringsarbejdet har bestået i at sikre den bærende konstruktion. Flere spærfag var rådne og knækket og havde skubbet store dele af facaden ud af lod, og hangaren var nedstyrtningstruet.

Hvordan man har grebet dén opgave an og meget mere, kan du blive klogere på ved erhvervsarrangementet, hvor vi går tæt på den gennemgribende restaurering af ballonhangaren. Hør også om Ballonhangarens funktioner gennem tiden, områdets historie, det særlige kulturmiljø og den fremtidige brug.


Program

Kl. 14.00-14.05 Velkomst og kort introduktion til Realdania By & Bygs arbejde med historiske ejendomme.

Kl. 14.05-15.00 Hvorfor er Ballonhangaren vigtig at bevare, og hvordan sikres en fremtidig brug?
Per Troelsen, arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg, viser rundt i Ballonhangaren og giver undervejs en introduktion til Ballonhangaren: Hvorfor gik Realdania By & Byg ind i projektet? Hvordan har Ballonhangaren været brugt gennem tiden? Hvorfor er kulturmiljøet i området noget ganske særligt, og hvordan er det lykkedes at bevare det? Hvordan sikres den fremtidige brug? 

Kl. 15.00-15.45 Restaureringen af Ballonhangaren – proces, gamle teknikker og udfordrin-ger undervejs
Tonni Kildentoft Nielsen, projektleder i Københavns Byggestyring, fortæller om restaureringen af Ballonhangaren: Hvordan styres restaureringen, når man ikke kender indsatsområderne på for-hånd, hvordan har øjemål og gamle teknikker været brugt i restaureringen, og hvilke udfordringer dukkede op undervejs i processen?

15.45-16.00 Forfriskning og afrunding


Praktik

Mødested: Vi mødes ved Ballonhangaren, Artillerivej 73 A-B, 2300 København S. Se hvordan du finder hen til Ballonhangaren her (link til foto)

Parkering: Bemærk at det IKKE er muligt at parkere direkte ved Ballonhangaren/Ballonparken. Parkér bilen på Islands Brygge eller i nærområdet og sæt tid af til en lille spadseretur. Du kan også tage metroen til Islands Brygge Station, som ligger ca. 15 minutters gang fra Ballonhangaren.

Om Ballonhangaren
Ballonhangaren blev oprindeligt brugt til opbevaring af observationsballoner, som blev anvendt under artilleriets øvelser i præcisionsskydning, mens de tilstødende stalde blev brugt til opbevaring af de heste, der trak ballonerne ud af bygningen. I tilknytning til Ballonhangaren ligger en baraklejr opført i 1880’erne – kendt som ’Ballonparken’ - hvor artilleri- og ballonmandskab var indkvarteret. 

Ballonhangaren er en del af Realdania By & Bygs samling af ca. 60 historiske ejendomme, som Realdania By & Byg de sidste 15 år har købt og restaureret over helt landet med det formål at sikre, at bygningsarven kan bevares og bruges i fremtiden.

Læs mere om Ballonhangaren

Relaterede produkter

Nyt liv i historiske bygninger - Fra marskgård til madlejrskole

Ved dette erhvervsarrangement kan du få inspiration til, hvordan man kan indtænke nye funktioner i historiske huse og tilgodese lejernes krav til moderne komfort. Med udgangspunkt i vores transformation af en 200 år gammel marskgård i Højer til madlejrskole fortæller bygherren og de kommende lejere om balancegangen mellem brugernes ønsker og behov, bevaring af de historiske bygninger, økonomi og fredningsmyndighedernes krav.

Læs mere

Fællesskab i boligformer og bydele - erfaringer fra den nye bydel Nærheden

Kom med til erhvervsarrangement i den nye bydel Nærheden ved Hedehusene, som Realdania By & Byg udvikler sammen med Høje-Taastrup Kommune og bliv klogere på, hvorfor og hvordan man har indtænkt fællesskabet i den nye bydel. Hør bydelens projektdirektør fortælle om de mange tiltag, som skal skabe fællesskabet. Mød også to af bygherrerne og hør deres erfaringer med at investere i seniorbofællesskaber.

Læs mere

Allerede klubmedlem?

Klubbens medlemmer handler altid til klubpris.

Skal du være med i vores arkitekturklub?

Eksklusive arrangementer i hele Danmark, kun 199 kr. om året.

Bliv medlem

Bliv medlem af

Realdania By & Byg Klubben

- Træd ind i arkitekturhistorien

Læs mere her