Log ind

Indtast brugernavn og kodeord

Arkitektur for kvinder – Søetatens Pigeskole

Søetatens Pigeskole i Nyboder er et værk, der imponerer, og kun de færreste forlader bygningen uden at blive henført af arkitekturen. Arkitekt Dorthe Bendtsen, der har forfattet Realdania By & Bygs bog om huset, tager dig fra kælder til loft og løfter sløret for det liv, som gennem mere end 150 år har genlydt i bygningen.

160,00 kr.

Klubpris: 75,00 kr.

Både stribeklædte kadetter, advokater og Nyboders pigebørn har haft deres daglige gang i det, der oprindeligt blev opført som Søetatens Pigeskole i 1859 af arkitekten Bernhard Seidelin. Efter ti år som pigeskole blev ejendommen hjemsted for Søværnets Kadetskole - en funktion, den beholdte helt frem til efter 2. Verdenskrig. 

Ejendommen blev fredet i 1992 og er et usædvanligt helstøbt eksempel på tidens kvalitets- og funktionsbevidste institutionsbyggerier. Huset rummer et væld af smukke detaljer som fx vestibulens kuppelloft, relieffer af Thorvaldsen, trappeforløb med balusterværk dekoreret med firpasmotiv og smukt udskårne detaljer i træ på både døre og bjælkelag.

I 2003 købte Realdania By og Byg huset, som efter en omfattende og nænsom restaurering er blevet samlingspunkt og kontorfællesskab for foreninger og virksomheder, der arbejder med bygningskultur. Ejendommen går derfor i dag under navnet ’Bygningskulturens Hus’. 

Program
Kl. 14.30 Arkitekt og arkitekturformidler Dorthe Bendtsen, der har forfattet Realdania By & Bygs publikation om huset, tager deltagerne med fra kæder til loft og fortæller om husets historie, om de mange smukke detaljer og om restaureringen som bl.a. indebar et helt nyt tag. 
Kl. 16.00 Arrangementet slutter. 

Tilmelding
Der er begrænset antal pladser, og tilmelding er nødvendig. Max. to pladser til klubpris per medlem undtaget erhvervsmedlemmer.

Om Søetatens Pigeskole
Opført i 1859 af den danske arkitekt Bernhard Seidelin i forbindelse med søværnets aktiviteter på Holmen og Nyboder. Husets fredning skyldes den gennemførte funktionalitet og et tidstypisk historicistisk udtryk fulgt op af en enestående håndværksmæssig kvalitet.
Læs mere her

Allerede klubmedlem?

Klubbens medlemmer handler altid til klubpris.

Skal du være med i vores arkitekturklub?

Eksklusive arrangementer i hele Danmark, kun 199 kr. om året.

Bliv medlem

Bliv medlem af

Realdania By & Byg Klubben

- Træd ind i arkitekturhistorien

Læs mere her