Log ind

Indtast brugernavn og kodeord

Weekendophold - Baroktaffel på herregården

Tag med Realdania By & Byg klubben til baroktaffel på herregården Nørre Vosborg til en weekend ud over det sædvanlige i selskab med historiker, ph.d. Barbara Zalewski og arkitekt Peter Carstens, der stod for restaureringen af borganlægget.

1.695,00 kr.

Klubpris: 1.695,00 kr.

Tag med Realdania By & Byg klubben på en rejse over 300 år tilbage i tiden. Herremanden har ladet riddersalen i den gamle renæssanceborg ombygge i tidens stil: barok. Midt i rummet står et imponerende langbord dækket med hvide duge, tændte stearinlys i sølvkandelabre og prydet med et væld af farverigt grønt: kålblade, efeu, druer, citroner og tidens eksklusive grøntsag blomkålen. Og midt i denne frodighed har en hær af kokke frembragt de mest fashionable retter: kyllingefrikassé, kylling med pomerans, pighvar sabayon, farserede artiskokker, tunge i druesaft, skinke i hø, gelé, champignoner á la Varenne, ærter parisienne, marcipan, dadler og brændte mandler. Det hele serveret på én gang, som moden foreskriver, og hertil den fine tyske rhinskvin.

Tag med Klubben til baroktaffel på herregården Nørre Vosborg til en weekend ud over det sædvanlige i selskab med historiker, ph.d. Barbara Zalewski og arkitekt Peter Carstens, der stod for restaureringen af borganlægget.

Barbara Zalewskis opdagelse af køkkenets lister til et taffel afholdt af Frederik III i 1668 revolutionerede opfattelsen af barokkens køkken. På baggrund af listerne og i selskab med HKH Prins Henrik skrev hun bogen ’Helt Magnifique’ om det franske køkkens indtog ved det danske hof og barokkens tilgang til mad.

Nørre Vosborg var Vestjyllands magtcentrum i århundreder, og her har nogle af landets ældste adelsfamilier bespist fornemme gæster efter alle kunstens regler. Den stemningsfulde riddersal med de smukke, barokke døre bliver nu igen ramme om et festligt måltid, når vi genopliver barokken.

Middagen med foredrag samt rundvisningen kan købes separat - se her Middag og fordrag: Baroktaffel og Rundvisning på Nørre Vosborg

Program
Lørdag
Kl. 13.00 Tjek ind.
Kl. 17.30 Barbara Zalewski indleder fortællingen om barokkens køkken. 
Kl. 18.30 Middagen serveres.
Kl. 20.00 Barbara fortsætter fortællingen. Der serveres kaffe.
Kl. 22.00 Middagen afsluttes.
Overnatning

Søndag
Kl. 8-10 Morgenbuffet. 
Kl. 11.00 Tjek ud. 
Kl. 11.30 Rundvisning på borgen med arkitekt Peter Carstens. 
Kl. 13.00 Arrangementet slutter.

Pris og indhold
Pris pr. person i delt dobbeltværelse kr. 1.695 kr. Enkeltværelser tillægges gebyr på 300 kr. ved udtjekning. Ønsker du et enkeltværelse, skal du anføre dette i notatfeltet ved bestilling.

Prisen dækker over foredrag, middag samt vin ad libitum under middagen, kaffe med sødt, overnatning, morgenbuffet og rundvisning på borgen.

Om Barbara Zalewski
Barbara Zalewski, historiker, ph.d., og kendt fra bl.a. DR’s Historiequizzen, har i mange år beskæftiget sig indgående med det historiske danske køkken. Bogen ’Helt Magnifique’ udkom i 2007 om netop det barokke køkken.
Læs mere her

Om Nørre Vosborg
Nørre Vosborg har status som Vestjyllands fornemste herregård. Det er et af de få og mest velbevarede tilbageværende anlæg på egnen, og dets historie kan føres tilbage til 1200-tallet.
Læs mere her

Allerede klubmedlem?

Klubbens medlemmer handler altid til klubpris.

Skal du være med i vores arkitekturklub?

Eksklusive arrangementer i hele Danmark, kun 199 kr. om året.

Bliv medlem

Bliv medlem af

Realdania By & Byg Klubben

- Træd ind i arkitekturhistorien

Læs mere her