Log ind

Indtast brugernavn og kodeord

Indeklimaet to go

Kom til gå-hjem-møde om indeklimaet, når Realdania gennem foredrag og åben debat i en møderække sætter fokus på et af foreningens initiativer. Deltagelse er gratis men kræver tilmelding

0,00 kr.

Klubpris: 0,00 kr.

Realdania inviterer alle interesserede til gå-hjem-møde med fokus på byggeri og indeklima. Initiativet 'Indeklima' er en del af Realdanias filantropiske program, og dette ønsker vi nu at sætte fokus på gennem en række af møder, hvor du kan få nyt om indeklimaet serveret som afslutning på en arbejdsdag. Møderne vil variere i emne men indeholde både oplæg og åben debat om, hvordan vi sikrer et godt indeklima i vores boliger og bygninger.

Tilmelding
Du skal tilmelde dig hos kli@realdania.dk med navn og evt. organisation. 

Deltagelse er gratis

Til dette første møde vil vi lægge ud med at sætte fokus på foreningens arbejde med indeklima i de kommende år gennem oplæg først med programchef i Realdania Lennie Clausen og derefter projektleder i Realdania Byg Jørgen Søndermark - herefter er ordet frit. Vi sørger for forfriskninger undervejs og håber, at alle på tværs af det byggede miljø og indeklimadebatten vil møde op.

Talerække
Lennie Clausen, programchef i Realdania præsenterer Realdanias initiativ om indeklima - hvorigennem Realdania søger at støtte projekter, der kan forbedre indeklimaet på udvalgte områder og frembringe viden om nye tiltag. 

Jørgen Søndermark, arkitekt og projektleder i Realdania Byg fortæller om projektet 'Sunde Boliger' - et 1:1 demonstrationsprojekt, som skal danne bro mellem forskning og praksis samt afsøge muligheder for et bedre indeklima med afsæt i byggematerialer, byggemetoder og teknologi.
Læs mere om 'Sunde Boliger' 

Herefter er der ordet og samtalen fri.

Allerede klubmedlem?

Klubbens medlemmer handler altid til klubpris.

Skal du være med i vores arkitekturklub?

Eksklusive arrangementer i hele Danmark, kun 199 kr. om året.

Bliv medlem

Bliv medlem af

Realdania By & Byg Klubben

- Træd ind i arkitekturhistorien

Læs mere her