Log ind

Log ind info

Anton Rosen og den glemte arkitektur

Først ugleset. Siden glemt. Stilretningen skønvirke har en omtumlet historie. Kom på rundvisning i et af hovedværkerne indenfor skønvirkearkitektur, Rosenhuset, og hør om skønvirke i dansk design og arkitektur på tærsklen til det 20. århundrede.

175,00 kr.

Klubpris: 75,00 kr.

Først ugleset. Siden glemt. Stilretningen skønvirke har en omtumlet historie. Skønvirke tog afsæt i nationalromantikken, inspirationen kom fra Jugend, Arts and Craft og Art Noveau, og værkerne skabte ofte debat i samtiden. Kom på rundvisning i et af hovedværkerne indenfor skønvirkearkitektur, Rosenhuset, og hør om skønvirke i dansk design og arkitektur på tærsklen til det 20. århundrede. 

Med modernismens indtog i Danmark gled dekorative skønvirke-værker af arkitekter som Anton Rosen snart over i glemmebogen. Skønvirke blev af nogle modernister sidestillet med historicismen, selvom skønvirke netop var et opgør med historicismen. I dag er man igen begyndt at få øjnene op for skønvirkes kvaliteter.  

Skønvirke var mere end arkitektur. Ofte samarbejdede man på tværs af faggrænser. Ved indgangen til det 20. århundrede blev der med inspiration i skønvirke skabt møbler, kunstværker og bygninger som i dag anses for fremragende. Rosenhuset er et af disse værker. Hør om skønvirke inden for møbelkunst og design på tærsklen til det 20. århundrede i Danmark, stilens eftermæle og kom på rundvisning i et af skønvirkestilens arkitektoniske hovedværker: Rosenhuset.

Program
16.00 Mirjam Gelfer-Jørgensen, dr. phil. og tidligere 
          overbibliotekar ved Designmuseum Danmark fortæller 
          om skønvirke i dansk design og arkitektur på tærsklen 
          til det 20. århundrede – med fokus på interiører, 
          møbler og kunsthåndværk. 
16.45 Realdania Byg byder på en let forfriskning. 
17.00 Rundvisning i Rosenhuset med Per Troelsen, 
          arkitekt og projektleder i Realdania Byg. 
18.00 Arrangementet slutter. 


Læs mere og se fotos fra Rosenhuset


Arrangementet er en del af temaet ”Banebrydere i dansk arkitektur”
M.G. Bindesbøll, Anton Rosen og Edvard Heiberg. Realdania Byg Klubben sætter i 2013 fokus på tre visionære arkitekter, der i 1800- og 1900-tallet var med til at vise nye veje for dansk arkitektur. Deres ideer og bygningsværker var fremsynede og banede vej for nye tendenser i arkitekturen. Vi går tæt på arkitekterne og deres ideer.

Allerede klubmedlem?

Klubbens medlemmer handler altid til klubpris.

Skal du være med i vores arkitekturklub?

Eksklusive arrangementer i hele Danmark, kun 199 kr. om året.

Bliv medlem