Log ind

Log ind info

Ulrik Plesners - miniferie

Ulrik Plesner kan om nogen kaldes Skagens arkitekt. Mere end 30 bygninger nåede Plesner at få opført i tiden 1891-1933, hvor han boede i byen. Tag med Realdania Byg Klubben på miniferie i efterårsferien og følg i arkitekten Ulrik Plesners fodspor, hvor vi blandt andet kommer indenfor i Havnemesterboligen opført i 1905. Pris kr. 1.850,-

1.850,00 kr.

Klubpris: 1.850,00 kr.

Ulrik Plesner kan om nogen kaldes Skagens arkitekt. Mere end 30 bygningsværker nåede Plesner at få opført i tiden 1891 til 1933, hvor han boede byen på toppen af Danmark. Tag med Realdania Byg Klubben på miniferie i efterårsferien og følg i arkitekten Ulrik Plesners fodspor

Miniferie med to overnatninger i Skagen, der byder på rundvisning i Havnemesterboligen tegnet af Plesner og byvandring, hvor vi ser arkitektens store indflydelse på Skagens udformning. Vi bor på det centralt beliggende og nyindrettede Hotel Plesner, som Plesner tegnede i 1907.

Ulrik Plesners Skagen – miniferie 
Opholdet inkluderer rundvisning i Havnemesterboligen, by- og arkitekturvandring, to overnatninger med morgenmad på Hotel Plesner, eftermiddagskaffe og kage ved ankomst, tre-retters menu den første aften og frokost på Skagen Fiskerestaurant som indtages i fællesskab.

Pris per person i dobbeltværelse kr. 1.850,-
Tilllæg ved enkeltværelse kr. 800,- (betales ved ankomst)

Sidste frist for bestilling er søndag den 15. september

Program
Onsdag den 16. oktober 
Kl. 14.00  Ankomst og Check-in på Hotel Plesner
                Kaffe, the og kage efter check-in.
Kl. 15.30  Rundvisning i Havnemesterboligen 
                ved arkitekt Søren Kibsgaard.
Kl. 18.00 3-retters middag på Restaurant Plesner

Overnatning.

Torsdag den 17. oktober 
Kl. 08-10  Morgenbuffet
Kl. 11.00  Byvandring med fokus på arkitektur og 
                Plesners huse med arkitekt Ane Bjerg Thomsen.
Kl. 13.00  Frokost på Skagen Fiskerestaurant.   
                Pandestegte rødspættefileter med remoulade, 
                citron og tyttebær. Et glas hvidvin eller en øl/vand. 

Efter frokost er resten af dagen og aftenen til egen disposition.

Overnatning.

Fredag den 18. oktober 
Kl. 08–10 Morgenbuffet
Kl. 11.00  Check-ud.

Besøg Hotel Plesners hjemmeside

Havnemesterboligen i Skagen
Tegnet af arkitekt Ulrik Plesner(1861-1933) og opført i 1905 som havnekontor med bolig for havnemester og opsynsbetjente. Anlægget repræsenterer et brud med datidens hjemlige arkitekturtradition, og er et eksempel på Plesners generation af arkitekter, der samlede sig om læresætningen: "Byg huse indefra og udefter". Alt blev skabt fra bunden i en fri, personlig proces inspireret af ældre borgerlig byggeskik, England og murstensbarokken.

Arkitekt Søren Kibsgaard restaurerede ejendommen for Realdania Byg i 2006, efter selskabet året forinden havde overtaget ejendommen.  
Læs mere om Havnemesterboligen i Skagen

Allerede klubmedlem?

Klubbens medlemmer handler altid til klubpris.

Skal du være med i vores arkitekturklub?

Eksklusive arrangementer i hele Danmark, kun 199 kr. om året.

Bliv medlem