Log ind

Indtast brugernavn og kodeord

Åbent hus i Utzons Romerhus Baggensvej 3 den 19.-20. april kl. 11-16

Kom indenfor i et af den verdensberømte arkitekt Jørn Utzons hovedværker: Romerhusene, opført i Helsingør i 1957-60. Realdania Byg har netop restaureret et af Romerhusene og inviterer derfor alle interesserede til åbent hus på Baggesensvej 3 fredag og lørdag den 19. og 20. april, begge dage kl. 11 til 16

Klubpris:

Mange kender Utzon for Operahuset i Sydney, men man skal faktisk bare tage til Helsingør for at se det vigtigste aftryk, Jørn Utzon sætter i dansk arkitekturhistorie. Her er Utzon med Romerhusene med til at skabe og definere en helt ny boform i Danmark: Tæt-lav byggeriet, som efterfølgende vinder en enorm udbredelse i Danmark, ikke bare i 60erne og 70erne, men helt op til i dag.  


- Åbent hus i Romerhuset, Baggesensvej 3, Helsingør
- Fredag og lørdag den 19.-20. april kl. 11-16
- Gratis adgang. Alle interesserede er velkomne

N.B. Det er ikke muligt at parkere på området. Vi henviser derfor til parkeringspladsen ved Montebello på Gurrevej 90, som ligger 700 meter fra Baggesensvej 3.

Se kort: Her kan man parkere

Om Romerhusene i Helsingør
Bebyggelsen Romerhusene består af 60 huse, der alle har små lukkede gårdhaver, og hedder egentligt Kingohusene efter Boligselskabet Kingo, som var bygherre. I folkemunde blev bebyggelsen dog hurtigt døbt Romerhusene på grund af den stilmæssige inspiration fra gammel romersk byggeskik.Udformningen af Romerhusene var en kritisk kommentar til den fasttømrede forestilling om familieboligen som et fritliggende hus på egen grund. Det centrale nye element var de tætliggende boliger i klynger, der alle havde en privat gårdhave som en integreret del af boligen. Nu kan alle interesserede i to dage selv opleve Jørn Utzons banebrydende byggeri. Efter åbent hus arrangementet skal huset lejes ud som bolig.

Se billeder fra Romerhuset

Allerede klubmedlem?

Klubbens medlemmer handler altid til klubpris.

Skal du være med i vores arkitekturklub?

Eksklusive arrangementer i hele Danmark, kun 199 kr. om året.

Bliv medlem

Bliv medlem af

Realdania By & Byg Klubben

- Træd ind i arkitekturhistorien

Læs mere her