Log ind

Log ind info

Åbent hus i Kochs Tinghus i St. Heddinge

Realdania Byg inviterer alle indenfor til åbent hus i Kochs Tinghus i St. Heddinge, når vi fejrer afslutningen på den lange og omfattende restaurering. Oplev huset, der er opført i 1830'erne og se resultatet af arkitekternes og håndværkernes anstrengelser.

Produktet kan ikke købes

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne

Realdania Byg inviterer alle indenfor til åbent hus i Kochs Tinghus i St. Heddinge, når vi fejrer afslutningen på den lange og omfattende restaurering. Oplev det klassicistiske tinghus fra 1832 og se resultatet af arkitekternes og håndværkernes anstrengelser, den transformerede arrest, det genfundne malede loft, den store tingsal og loftet, hvor der engang var hospitalsstue

Kochs Tinghus er opført i 1830'erne i en egn af landet, der netop i denne periode oplevede stor fremgang og velstand. Huset er tegnet af arkitekten Jørgen Hansen Koch, som havde været elev af C.F. Hansen, og opført i en brydningstid med brug af det for datiden velkendte klassicistiske formsprog og samtidig med klare træk, der peget frem mod den gryende historicisme.

Ved Realdania Bygs overtagelse af huset i 2011, bar det kraftigt præg af de mange års brug og skiftende behov for indretning og tilpasning. Efter halvandet år, hvor arkitekter og håndværkere har knoklet for at bringe huset tilbage til fortidens pragt, står det gamle tinghus klar til at blive genindviet og fejret.

Læs mere om Kochs Tinghus

Allerede klubmedlem?

Klubbens medlemmer handler altid til klubpris.

Skal du være med i vores arkitekturklub?

Eksklusive arrangementer i hele Danmark, kun 199 kr. om året.

Bliv medlem