Log ind

Indtast brugernavn og kodeord

Årbog 2019 - Årets gang i ord og billeder

2019 blev endnu et år med stor aktivitet i Realdania By & Bygs ejendomme og projekter. Nogle steder blev projekter afsluttet; andre steder blev projekter sat i gang.

Af: Realdania By og Byg

Kun for medlemmer

2019 blev endnu et år med stor aktivitet i Realdania By & Bygs ejendomme og projekter. Nogle steder blev projekter afsluttet; andre steder blev projekter sat i gang. På Fyn kiggede mange hundrede odenseanere forbi, da Realdania By & Byg i slutningen af marts indviede den nye Oluf Bagers Plads i centrum af Odense. En lille plads og de to nye bygninger, der skal være med til at binde nyt og gammelt sammen i den fynske hovedstad. I Faaborg blev der holdt åbent hus i et renoveret byhus – det første af flere huse, som under det landsdækkende projekt “Utilpassede bygninger i købstæderne” skal inspirere til renoveringer i landets købstæder. I København blev byens nye cykel- og gangbro, Lille Langebro, taget i brug, og de efterfølgende måneder viste, at københavnerne er begejstrede. Også i sønderjyske Højer var der stor begejstring, da der i november blev holdt åbent hus i Højergård, hvor fine eksempler på sønderjysk bygningskultur nu er restaureret. 1400 gæster kiggede forbi. Andre steder i landet var der ikke tale om afslutninger, men begyndelser. I Naturbydelen i Ringkøbing blev der taget første spadestik til fremtidens seniorbofællesskab, og længere mod nord, i byen Illulissat i Grønland, blev der ligeledes taget første spadestik – eller rettere første sprængning – da byggeriet af byens nye Isfjordscenter blev skudt i gang. I alle de fire byudviklingsprojekter har der året igennem været stor aktivitet med første spadestik, rejsegilder, købsaftaler, indvielser af nye områder, rykind af beboere osv. Alt sammen milepæle, som er blevet markeret. Henover året er også tre nye ejendomme blevet føjet til samlingen af historiske ejendomme.

 

Til samlingen af dansk egnsbyggeskik er nu tilføjet et lollandsk husmandssted fra 1770’erne, opført med tækkede gavle efter lokal skik, og til samlingen af arkitekternes egne huse blev tilføjet to unikke boliger: Arkitekt Erik Christian Sørensens eget hus fra 1955 og arkitekt Viggo Møller-Jensens eget hus fra 1939. Begge fremstår som ikoniske enfamiliehuse fra efterkrigstiden, og deres arkitektoniske og kulturhistoriske værdier bliver nu restaureret og bevaret for eftertiden. Dermed tæller samlingen af “Arkitekternes egne huse” 15 ikoniske og banebrydende huse, som hver for sig og tilsammen fortæller om udviklingen af den danske familiebolig i nyere tid. I årets løb bød Realdania By & Byg Klubben indenfor i mange af selskabets ejendomme, udviklingsbyggerier og byudviklingsprojekter, som alle bidrager til foreningen Realdanias mål om at fremme en levende bygningskultur. Tusindvis af klubmedlemmer og gæster har deltaget ved arrangementer og ved besøg i Realdania By & Bygs mere end 50 historiske ejendomme, som tilsammen repræsenterer dansk bygningskultur gennem 500 år. Hver gang dørene åbnes, er ejendommene med til at levendegøre en vigtig del af dansk kulturarv og formidle viden om arkitektur, byggeskikke og materialer. 

88 sider, helbind 22 x 26 cm med mange fotos og illustrationer.

Allerede klubmedlem?

Klubbens medlemmer handler altid til klubpris.

Skal du være med i vores arkitekturklub?

Eksklusive arrangementer i hele Danmark, kun 199 kr. om året.

Bliv medlem

Bliv medlem af

Realdania By & Byg Klubben

- Træd ind i arkitekturhistorien

Læs mere her