Fremtidens seniorbofællesskab

Arrangementet er afholdt. Vi afholder endnu et erhvervsarrangement om seniorbofællesskaber. Det sker i byudviklingsselskabet Nærheden ved Hedehusene den 28. oktober.

**********
Hvilke ønsker og behov har seniorer til deres kommende bolig? Og hvordan kan fremtidens seniorbofællesskab udformes?

Dét sætter vi fokus på ved et erhvervsarrangement mandag den 23. september kl. 13.00-15.30 i Ringkøbing.

I Danmark bliver der flere og flere ældre, og i 2040 vil hver fjerde dansker være over 60 år. Samtidig er det i alderdommen, at ensomheden stiger mest set over et livsfor-løb. Fællesskab kan være med til at reducere ensomheden. 80.000 ældre overvejer at flytte i seniorbofællesskab inden for de næste fem år. Men på trods af stor interesse og ventelister findes der i dag kun ca. 7.000 boliger i seniorbofællesskaber.

Derfor går Realdania By & Byg om kort tid i gang med byggeriet af et nyskabende seniorbofællesskab i Naturbydelen Ringkøbing K, som skal give inspiration til udviklingen af seniorbofællesskaber landet over.

Ved erhvervsarrangementet møder du både byudvikleren, bygherren og arkitekten bag "fremtidens seniorbofællesskab", og du kommer på en rundvisning i det store rekreative naturområde og hører om de øvrige byggerier, som er på vej. Der vil være god mulighed for spørgsmål og dialog på mødet, og du får konkret viden og inspiration med dig hjem.

SÅDAN KOMMER DU MED:
Køb billet til arrangementet nedenfor, eller benyt vores INTRO-TILBUD: Tegn et erhvervsmedlemskab af Realdania By & Byg Klubben og få 2 gratis billetter til arrangementet (billetterne får du tilsendt på email efterfølgende).

Køb billet til erhvervsarrangementet

>> Køb billet

"Fremtidens seniorbofællesskab" - indlæg og rundvisning
Mandag den 23. september, kl. 13.00-15.30
Galleri 63, Vellingvej 63, 6950 Ringkøbing
Pris per deltager: kr. 520,- ex moms

Program

Kl. 13.00-13.05 Sandwich og velkomst.

Kl. 13.05-13.15 Naturbydelen Ringkøbing K – byudvikling med afsæt i naturen.
Ann Hein, chefkonsulent i Naturbydelen og i Realdania By & Byg, fortæller om visionen for Naturbydelen Ringkøbing K, hvor naturen har været drivkraften for udviklingen af bydelen.

Kl. 13.15-13.40 Seniorbofællesskaber – hvorfor det og hvorfor i Ringkøbing?
Jørgen Søndermark, arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg, fortæller om baggrunden for projektet, herunder om Realdanias initiativ ”Rum og fællesskaber for ældre”. Hør om hvorfor projektet er placeret i Ringkøbing, hvordan det er udviklet på markedsvilkår, og hvordan boligerne er tilpasset både i størrelse og lejeniveau til forskellige typer seniorer.

Kl. 13.40-13.50 Kort pause med kaffe & kage

Kl. 13.50-14.30: Hvordan kan bofællesskabet som koncept genbesøges, gentænkes og tilpasses livet som aktiv senior?
Anders Tyrrestrup, arkitekt og partner i AART architects, fortæller om tankerne bag deres vinderforslag: I stedet for ét enkelt fælleshus bygges der flere mindre samlingssteder, og naturen inddrages som omdrejningspunkt for et aktivt udeliv og fællesskab. Han giver indblik i de konkrete valg i forhold til boligernes størrelser, indretning og materialer, og hvordan fælles faciliteter og arealer er indtænkt til at forbedre de sociale relationer og øge livskvaliteten.

14.30-15.30 Rundvisning i det rekreative naturområde
Ann Hein, chefkonsulent i Naturbydelen og i Realdania By & Byg, viser rundt i Naturbydelen, hvor du kan opleve den særlige natur og attraktionerne, som er etableret forud for boligerne samt LAR-systemet, som bidrager til klimasikringen. Du hører også om, hvordan naturværdierne spiller sammen med det kommende byggeri og om de øvrige byggerier, der er på vej i Naturbydelen.

Eller benyt jer af vores INTRO-TILBUD


INTRO TILBUD:
Tegn et erhvervsmedlemskab ved at udfylde formularen nedenfor
(VÆLG "Erhvervsmedlemskab"). Herefter modtager du på e-mail 2 gratis billetter (værdi 1.040 kr.) til arrangementet "Fremtidens seniorbofællesskab".

Et års erhvervsmedlemskab koster kr. 1.000 ex moms (1.250,- inkl. moms.)

I kan vælge at betale med kreditkort, via faktura eller EAN.

Erhvervsmedlemskabet kan tegnes af virksomheder, kommuner eller organisationer.

Om Realdania By & Byg Klubbens erhvervstilbud

Realdania By & Byg Klubben afholder ca. 8 erhvervsarrangementer årligt i selskabets projekter rundt om i landet. I møder vores fagfolk, som deler deres erfaringer inden for byudvikling, eksperimenterende byggeri og restaurering, og I kommer på rundvisning i projekterne. 

Se en oversigt over vores øvrige erhvervsarrangementer

Yderligere information: Kontakt projektleder, kommunikation, Lise Vølund Jacobsen på tlf. 22 24 07 74.

 

Medlemsfordele

Alle kan deltage i Realdania By & Byg Klubbens erhvervsarrangementer. Pris for deltagelse:
Erhvervsmedlemmer: kr. 160,- ex moms (kr. 200,- inkl. moms).
Ikke-medlemmer:      kr. 520,- ex moms (kr. 650,- inkl. moms).

Tegn et erhvervsmedlemskab - og få adgang til en række fordele:

Køb billetter til særlig klubpris
Som erhvervsmedlem kan jeres virksomhed købe billetter til erhvervsarrangementerne til særpris (kr. 160,- ex moms). I kan købe op til 10 billetter til den særlige klubpris.

Bliv fagligt opdateret - og oplev innovative løsninger og unikt byggeri
Deltag i ca. 8 årlige erhvervsarrangementer og få inspiration til fx brug af nye byggematerialer, innovative løsninger og nye metoder. Oplev spændende byggeprojekter og se, hvad der virker i praksis. Besøg færdige projekter og få specialisternes erfaringer og gode råd. Der er tid til dialog og spørgsmål.

Udbyg jeres netværk
Ved hvert møde får I mulighed for at netværke med fagfolk på tværs i branchen.

Adgang til klubarrangementer for privatmedlemmer 
Deltag også i de mange klubarrangementer for de personlige medlemmer. Som erhvervsmedlem kan man købe op til 10 billetter til klubpris til hvert arrangement. Se en oversigt over de unikke kulturoplevelser.

1 ÅRS ERHVERVSMEDLEMSKAB: Kr. 1.000,- ex moms (1.250,- inkl. moms)

FAQ om erhvervsmedlemskab

Hvem kan blive erhvervsmedlem?
Alle private og offentlige virksomheder.

Kan vi betale via faktura eller EAN?
Ja, når I vælger kurven kan I vælge betalingsmetode (enten kreditkort, faktura eller EAN). Har I spørgsmål, så ring til os på tlf. 70 11 06 06 eller skriv til klub@realdaniabyogbyg.dk.

Hvorfor koster det noget af deltage?
Prisen for medlemskabet og arrangementerne er med at dække vores omkostninger ifm. afholdelse af arrangementerne.

Hvem kan deltage i erhvervsarrangementerne?
Alle interesserede kan deltage i erhvervsarrangementerne. Man kan vælge enten at købe billet til det enkelte arrangement eller tegne et erhvervsmedlemskab og herigennem opnå rabat på billetprisen.

Er erhvervsmedlemskabet personligt?
Nej, det er virksomheden, som melder sig ind. Dermed kan det godt være forskellige personer i virksomheden, som benytter medlemskabet fra gang til gang.

Andre spørgsmål?
Ring til os på tlf. 70 11 06 06.

Tilmeld dig Realdania By & Bygs nyhedsbrev
Vil du gerne modtage nyt fra Realdania By & Byg og holde dig orienteret om bl.a. vores erhvervsarrangementer og nye projekter? Få Realdania By & Bygs gratis nyhedsbrev, som udkommer 1-3 gange om måneden.

Ja, tak. Jeg vil gerne modtage nyhedsbrevet

Tilmeld dig Realdania By & Bygs nyhedsbrev

Vil du gerne modtage nyt fra Realdania By & Byg og holde dig orienteret om bl.a. vores erhvervsarrangementer og nye projekter? Få Realdania By & Bygs gratis nyhedsbrev, som udkommer 1-3 gange om måneden.

Ja, tak. Jeg vil gerne modtage nyhedsbrevet

 

Om Realdania By & Byg Klubben

Realdania By & Byg Klubben følger Realdania By & Bygs arbejde med historiske huse, eksperimenterende byggeri og byudvikling over hele landet. Selskabets projekter og virke formidles gennem klubbens arrangementer og tilbud til private og fagfolk. Som medlem kan man følge projekterne på tæt hold og få adgang til byudviklingsprojekter og enestående arkitektur og huse, der normalt ikke er åbne for offentligheden.

Læs mere om Realdania By & Byg Klubben

Om Realdania By & Byg

Realdania By og Byg er et datterselskab af foreningen Realdania. Vi fører Realdanias mission og strategier om livskvalitet i det byggede miljø ud i livet gennem ejerskab af bygninger og arealer til byudvikling. Realdania By & Byg har siden 2003 restaureret 50 historiske huse i Danmark - og enkelte i Grønland, udviklet 15 projekter med eksperimenterende byggeri og 5 store projekter inden for by- og arealudvikling.

Læs mere om Realdania By & Byg