Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

Indbegrebet af dansk herregårdshistorie - foredrag om Nørre Vosborg

fredag den 4. oktober kl. 15:00 - 16:30
Vembvej 35, 7570 Vemb
NB: Arrangementet kræver tilmelding

Herregårdshistoriker Niels Peter Stilling kalder Nørre Vosborg ”indbegrebet af dansk herregårdshistorie”. Kom med på en underholdende og oplysende indføring i stedets historie, arkitektur og status som Vestjyllands fornemste herregård, når vi inviterer til foredrag om Nørre Vosborg med en af landets førende eksperter i dansk herregårdshistorie.

Ikke mindre end 106 herregårde besøgte historiker, ph.d. og tidligere museumsinspektør Niels Peter Stilling i sin research til trebindsværket 'Danmarks Herregårde'. Og i 2018 var han en af fire eksperter, der var med til at udvælge finalisterne til konkurrencen om at blive ’Danmarks smukkeste herregård’.

Samen med Niels Peter Stilling dykker vi ned i Nørre Vosborgs historie - fra 1200-tallet, da stedet var ejet af kong Erik Menved, og frem til i dag, hvor herregården er forvandlet til moderne hotel- og konferencecenter. 

Nørre Vosborg har huset en række af Danmarks største adelsslægter, og den barske, vestjyske natur har tilført stedet sin helt særegne karakter.

Realdania By & Byg serverer kaffe og kage til foredraget.

Program
Kl. 15.00 Foredrag om Nørre Vosborgs historie med kulturhistoriker, Ph.d. og forfatter Niels Peter Stilling. Vi serverer kaffe og kage.
Kl. 16.30 Arrangementet slutter.

Tilmelding
Der er begrænset antal pladser, og tilmelding er nødvendig. Max. to pladser til klubpris pr. medlem undtaget erhvervsmedlemmer.

Tilgængelighed
Foredraget bliver afviklet i Avlsgården, hvor der er handicapadgang. Er du kørestolsbruger hører vi gerne fra dig inden besøget på tlf.: 70 11 06 06 eller mail: klub@realdaniabyogbyg.dk

Bemærk
Tag et ophold på Nørre Vosborg i forbindelse med foredaget.

Transport og parkering
Det er gratis at parkere på Nørre Vosborg.

Nørre Vosborg
Du kan læse mere om Nørre Vosborg på deres egen hjemmeside: Nørre Vosborg

Arrangementer til dig