Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

LIVE: Præsentation af Støberihallerne i Præstø

torsdag den 25. februar kl. 12:30 - 13:15
Online,
NB: Arrangementet kræver tilmelding

LUKKET FOR TILMELDING

Vær med online, når Realdania By & Byg Klubben i selskab med arkitekt Anders Brüel for første gang besøger et stykke dansk 1800-tals industrikultur nemlig Støberihallerne i Præstø, som Realdania By & Byg netop har købt og overtaget.

Lige før jul erhvervede Realdania By & Byg de gamle støberihaller i Præstø. Målet med købet er at sikre et sjældent sammenhængende og bynært industrianlæg fra 1800-tallet.

Hallerne, der blev opført i 1887, fungerede helt frem til 1947 som byens jernstøberi. Fra 1948 til 2001 var der bilhandel og autoværksted i hallerne, og sidenhen har forskellige brugere haft adgang til bygningerne. Trods skiftende brug af de gamle haller står de fleste af bygningerne den dag i dag stort set intakte, om end slidte og forfaldne.

Forude venter en gennemgribende restaurering, som skal sikre, at bygningernes arkitektoniske og funktionelle udtryk og autenticitet fastholdes og genskabes. Samtidig skal bygningerne transformeres, så den kommende lejer – Vordingborg Kommune – kan anvende dem til gavn for hele byen.

Arkitekt Anders Brüel giver deltagerne en introduktion til projektet og fortæller om arkitekturen, mens vi får et kig indenfor i bygningerne og oplever ejendommen i sin helhed.

Program
Kl. 12.30 Realdania By & Bygs Astrid Weiss byder velkommen.
Kl. 12.35 Arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg, Anders Brüel, præsenterer Støberihallerne i Præstø for deltagerne.
Kl. 13.15 Udsendelsen slutter.

OBS! Du kan stille spørgsmål undervejs på chat.

Sådan deltager du
Før rundvisningen (og senest torsdag kl. 12) modtager du et link, som rundvisningen bliver streamet på. I linket medfølger også ekstramateriale om ejendommen, som du kan orientere dig i på forhånd.
Vi sender live torsdag 12.30 til 13.15. Udsendelsen kan ses af tilmeldte frem til og med den følgende dag.

Mangler du et link til rundvisningen?
Eller har du andre spørgsmål, så kontakt os på klub@realdaniabyogbyg.dk eller ring 70 11 06 06.

Støberihallerne i Præstø
Støberihallerne i Præstø er opført som en helhed i 1887 som jernstøberi. Anlægget består af en forkortet produktionsbygning, en bygning til værkførerens kontor og bolig samt en mindre lagerbygning.
Bygningerne skal efter restaureringen indrettes til bl.a. bibliotek, borgerservice og lokalhistorisk arkiv. Målet er, at bygningerne skal blive til gavn for hele byen som et fællesskabets hus med aktivitet på alle tider af døgnet. I forbindelse med transformationen af bygningerne etableres en lille bro bag hallerne, som skal give adgang til et parkeringsområde. Læs mere her Støberihallerne i Præstø