Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()
J. F. Willumsens eget hus

J.F. Willumsen - billedkunstneren som arkitekt

torsdag den 2. december kl. 18:30 - 19:30
Strandagervej 28, 2900 Hellerup
NB: Arrangementet kræver tilmelding

J.F. Willumsen er en hovedskikkelse i dansk kunsthistorie med flere ikoniske værker, som mange kender, og som er blevet en del af vores fælles billedbank. Men Willumsen var også arkitekt. For 110 år siden tegnede han en særegen villa i middelalderstil til sig selv og sin hustru, hvor der fortsat skabes stor kunst.

Mere end et halvt århundrede efter sin død, er den kontroversielle maler og billedhugger J.F. Willumsen blevet det fyrtårn, som han mente sig selvskrevet til at være, og det gør ham atter aktuel.

Nu kan du komme indenfor i den rosa ateliervilla i Hellerup, hvor kunstneren boede og arbejdede i ti år sammen med sin anden hustru, billedhuggeren Edith Willumsen (modellen til maleriet ’Bjergbestigersken’).

Det middelalderinspirerede hus med det irgrønne tag er tegnet af Willumsen selv og bygget i årene 1907-08. Ateliervillaen er et unikt arkitektonisk værk med et enestående udtryk både for skønvirkestilen og for den begavede kunstners talent. I 2002 overtog Realdania By & Byg villaen og sikrede dermed, at der også fremover vil blive skabt kunst i Willumsens hus – måske også i hans ånd? 

Vurder selv, når arkitekt Dorthe Bendtsen viser rundt. Oplev bl.a. det smukke lysindfald gennem de høje ateliervinduer og de mange mytiske skabninger i sten, som gemmer sig rundt om i huset.

Program
Arkitekt Dorthe Bendtsen viser rundt og fortæller om villaens arkitektur og om Willumsen-parrets liv i huset.

Tilmelding
Der er begrænset antal pladser, og tilmelding er nødvendig. Max. to pladser til klubpris pr. medlem undtaget erhvervsmedlemmer.

Tilgængelighed
Arrangementet er ikke egnet for kørestols- eller rollatorbrugere, da huset er i flere etager og med trapper. Huset er udlejet og fuldt møbleret.

Om J.F. Willumsens ateliervilla
Villaen er tegnet i 1906 og opført i 1907-08. Huset kan ses som en del af Willumsens opgør med periodens konventioner inden for kunst og arkitektur. Huset står endnu i store træk, som da de to kunstnere flyttede ind - og efter en gennemgribende restaurering er husets karakteristiske rosa facade nu tilbage. 
Læs mere her

COVID-19
Vi følger sundhedsmyndighedernes anvisninger. Mød ikke op til arrangementer, hvis du er smittet eller oplever feber, hoste, vejrtrækningsbesvær, muskelsmer-ter, hovedpine eller ondt i halsen. Hvis en person i dit hjem har COVID-19, beder vi dig også om at blive hjemme.

Arrangementer til dig