Ledige pladser: 34
650,00 kr / stk
Læg i kurv
Bliv medlem og køb til klubpris
200,00 kr / stk

Vælg et klubmedlemskab

Vælg velkomstgave

Læg i kurv

Klubfordele

  • Spændende velkomstgave
  • Eksklusive klubrundvisninger
  • Tag EN gæst med til klubpris.

Utilpassede bygninger

Torsdag den 21. februar, kl 14:00 - 16:00
Magasingården, Torvet 13-15, 5600 Faaborg

NB: Arrangementet kræver tilmelding

Arbejder du med, eller er du interesseret i bevaring af kulturmiljøer? Så kom med til Realdania By & Byg Klubbens erhvervsarrangement torsdag den 21. februar i Faaborg, og hør om, hvordan renoveringen af en Kina-grill skal få et historisk byhus til igen at bidrage til det historiske gademiljø.

Hør også om Faaborg kommunes strategiske arbejde med bevaring af værdifulde kulturmiljøer, herunder Faaborg bymidte.

Vores renovering af byhuset i Faaborg er den del af projektet ”Utilpassede bygninger i købstæderne”, som Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og Realdania By & Byg står bag. I byer over hele landet er der mange fine og ofte historiske byrum, men nogle steder kan der være behov for et lille løft. En enkelt bygning er måske gennem årene forsømt, eller en bygning har et udtryk, som kunne passe bedre ind i sammenhængen. 

Tilgængelighed
Huset er under restaurering og derfor stadig en byggeplads, hvilket beværer adgangen. Der er ikke niveaufri adgang til huset, og arrangementet egner sig derfor ikke til kørestolsbrugere. 

Praktisk info

Hvem kan deltage?
Erhvervsarrangementet henvender sig til kommuner, fagfolk og ildsjæle, der arbejder med eller interesserer sig for bevaring af kulturmiljøer.

Billetter
Køb billlet til arrangement her på siden. Bemærk at køb af kræver et erhvervsmedlemskab. Klubprisen er 160 kr. ekskl. moms (er du ikke erhvervsmedlem er billetprisen 520 kr. ekskl. moms).

Early Bird tilbud - få 2 gratis billetter til arrangementet
Er din arbejdsplads ikke erhvervsmedlem af Realdania By & Byg Klubben? Så tegn et erhvervsmedlemskab inden den 1. februar 2019 og få 2 gratis billetter til arrangementet pr. mail. Læs mere her. 


Program

Kl. 14.00-14.45 Realdania By & Bygs arbejde med kulturmiljøer ud fra projektet ”Utilpassede ejendomme” og bevarende indsatser for tidligere rådhuse.

Anne Mette Rahbæk, udviklingschef i Realdania By & Byg, fortæller om projektet ”Utilpassede ejendomme" som redskab til at arbejde med bevarende kulturmiljøer i købstæderne, og hvordan man kan arbejde med midlertidigt ejerskab. Hør også om de hidtidige erfaringer ifm. den aktuelle renovering i Faaborg og Realdania By & Bygs erfaringer fra rådhuse i bl.a. Store Heddinge, Vordingborg og Fredericia.

Undervejs besøger vi byhuset i Faaborg, som Realdania By & Byg er ved at renovere.

Kl. 14.45-15.30 Hvilke redskaber kan en kommune anvende for at bevare kulturmiljøet?
Fay Mitchell Nielsen, arkitekt og byplanlægger i Faaborg-Midtfyn Kommune, fortæller om kommunens strategiske arbejde for at bevare Faaborgs bymidte. Hun fortæller også om de praktiske aspekter (bl.a. planmæssige udfordringer), samt hvordan man kan bruge kulturmiljøet til at skabe værdi for både kommunen og borgerne.

Kl. 15.30-16.00 Hvordan kan vi arbejde videre med kulturmiljøer?
Fælles dialog og erfaringsudveksling. Mangler der noget på paletten over virkemidler til at forbedre kulturmiljøerne? Er arbejdet en folkesag?

Vi byder undervejs på en forfriskning.


Læs mere om projektet "Utilpassede bygninger"

Læs mere her