Ledige pladser: 21
160,00 kr / stk
Læg i kurv
Bliv medlem og køb til klubpris
75,00 kr / stk

Vælg et klubmedlemskab

Vælg velkomstgave

Læg i kurv

Klubfordele

  • Spændende velkomstgave
  • Eksklusive klubrundvisninger
  • Tag EN gæst med til klubpris.

Ryk direkte i fængsel! Ambergs ting- og arresthus i Esbjerg

Torsdag den 24. januar, kl 13:45 - 14:45
Skolegade 33, 6700 Esbjerg

NB: Arrangementet kræver tilmelding

En aprilaften i 1943 blev to drenge arresteret. Anledningen var en mislykket sabotage. 17-årige Carl Ralph Tranum var den ene af de to drenge, som begge var med i sabotageklubben Stjernen, der gennemførte mere end 20 sabotager i Esbjerg-området. Carl blev sat i en celle i arresthuset i Esbjerg samme aften.

70 år efter Carls tid i arresten var Realdania By & Bygs håndværkere i gang med at restaurere ting- og arresthuset. I et hulrum i muren i fangegården dukkede et brev op skrevet af Carl til kammeraten Eigil:

”Kammerat Eigil! (…) Vi blev taget på Hotellet i Graasten. Var de blot kommet 1 Time eller 2 senere var vi væk og snart i Sveden (Sverige, red.) og så videre til G.B. men den gik ikke. Du må undskylde Skriften, haaber du kan læse den, det skulde jo gaa hurtigt. Hilsen fra din Kammerat Noboddy C.R. Tranum”.

De rå fængselsceller med tremmevinduer, massive døre og solide låse er i dag bevaret, og de indsattes graffiti agerer vægmalerier. Til sammen giver de en klar fornemmelse af at være i en arrest, og den oplevelse sætter sig ofte i kroppen på de besøgende. Fængselslivet er bare én af de mange historier, som tinghusets vægge kan hviske med om. Udenpå vidner det knap 30 meter høje tårn og tagets spir, gesimser og kamtakker fortsat om den fremstormende by, der - i tiden fra havnen blev anlagt i 1868 - voksede eksplosivt.

Program
Kl. 13.45 Vi skruer tiden tilbage og rykker direkte i fængsel med restaureringsarkitekt Dorthe Bendtsen, som viser rundt og fortæller om arkitekturen, restaureringen og det pulserende liv i Ambergs ting- og arresthus gennem tiden.
Kl. 14.45 Arrangementet slutter.

Tilmelding
Der er begrænset antal pladser, og tilmelding er nødvendig. Max. to pladser til klubpris pr. medlem undtaget erhvervsmedlemmer.

Om Ambergs Tinghus
Esbjergs ting- og arresthus er tegnet af arkitekt H.C. Amberg og opført i 1892. Ejendommen består af to bygninger, der begge er fredede. Realdania By & Byg gennemførte i 2010-13 en gennemgribende restaurering og transformation af både for- og baghus. Ejendommen huser i dag byens turistkontor og nærpolitistation og bruges desuden til bryllupper, konferencer og udstillinger. Arresten anvendes som mødelokaler.
Læs mere her

 

Læs mere her