Arrangement er afholdt

Oplev en historisk bindingsværksgård under forvandling

Tirsdag den 18. juni, kl 14:00 - 14:45
Gniben 6, 4592 Sejerø

NB: Arrangementet kræver tilmelding

22 kilometer ud fra den nordvestsjællandske kyst finder man den lille ø Sejerø. Her har Realdania By & Byg siden forsommeren 2018 været i gang med at restaurere den historiske bindingsværksgård, Højgården, som er en af de sidste gårde i Vestsjælland, der stadig står med det egnstypiske sidebåndsbindingsværk.

Da Realdania By & Byg overtog gården, havde den stået ubeboet i 30 år og var derfor i kraftigt forfald. Nu er håndværkerne i gang, og dette forår har den lille gård fået helt nyt stråtag med det egnstypiske ålegræs på toppen. Gården skal omdannes til et moderne sommerhus med respekt for den særegne historie.

Sidebåndsbindingsværk
Sidebåndskonstruktion er den ældste form for bindingsværk i Danmark, og i modsætning til traditionelt bindingsværk er der ikke tappede løsholter mellem stolperne, men et lille stykke træ af lægtestørrelse, der er bladet ind i stolpernes bagside. Huse med denne konstruktion har heller ikke dokker. Derfor ser huset ud som om, at det kun er bygget af stolper og tavl.

Allerede omkring år 1500 blev sidebåndskonstruktionen i de fleste egne af landet erstattet af den mere stabile konstruktion med løsholter tappet ind i stolpernes sider. Kun på landbrugsbyggeri i Nord-, Vest- og Midtsjælland overlevede sidebåndskonstruktionen op i 1800-tallet, hvor bindingsværk blev opgivet til fordel for det murede byggeri.

Program
Kl. 14.00 Arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg, Anders Brüel, viser rundt og fortæller om gårdens historie, egnsbyggeskikken, det igangværende restaureringsarbejde og planerne for Højgårdens fremtid, mens tækkemanden formentlig arbejder på taget.
Kl. 14.45 Arrangementet slutter.

Tilmelding
Der er begrænset antal pladser, og tilmelding er nødvendig. Max. to pladser til klubpris pr. medlem undtaget erhvervsmedlemmer.

OBS! Arrangementet gennemføres kun ved minimum 15 tilmeldinger.

Transport
Transport er på egen hånd. Der afgår færger til og fra Sejerø et par gange om dagen, fx:
- Havnsø - Sejerø kl. 12.50
- Sejerø - Havnsø kl. 15.15
Se færgetider her
Overfartstid: ca. 1 time.
Mødetid: senest 15 min. før afgang.

Hvis man ikke har bil, kan man blive transporteret fra havnen til Højgården med hestevogn. Se mere her

Om Højgården
Højgården, opført i 1873, er en firelænget gård, der består af et sjældent velbevaret anlæg inklusiv gårdrum: abildgård (æblehave), fægård (dyrefold) og ladegård (avlsbygning). I haven findes store, velbevarede træer og en lille sø. Efter Realdania By & Bygs restaurering vil Højgården blive udlejet som fritidshus, samtidig med at husets arkitektoniske og funktionelle udtryk og autenticitet fastholdes.
Læs mere her

Læs mere her