Ledige pladser: 29
650,00 kr / stk
Læg i kurv
Bliv medlem og køb til klubpris
200,00 kr / stk

Vælg et klubmedlemskab

Vælg velkomstgave

Læg i kurv

Klubfordele

  • Spændende velkomstgave
  • Eksklusive klubrundvisninger
  • Tag EN gæst med til klubpris.

Oluf Bagers Plads - fra idé til realitet

Torsdag den 7. marts, kl 14:00 - 16:00
Oluf Bagers Plads, 5000 Odense C

NB: Arrangementet kræver tilmelding

Hvordan kan en plads og to nye bygninger være med til at bygge bro mellem Odenses fortid og fremtid? Og hvordan kan en plads være med til at skabe liv og gennemstrømning? Det har været visionen for Oluf Bagers Plads at give et bud på dette - og nu er pladsen næsten en realitet.

På erhvervsarrangementet kan du møde både bygherren og arkitekten bag projektet. Du får også en eksklusiv rundvisning i de to nye bygninger, inden de udlejes efter indvielsen, så du ved selvsyn kan opleve om visionen er lykkes.

Udviklingen af projektet er sket med afsæt i et forslag fra fynske Praksis Arkitekter, der vandt konkurrencen om at tegne den nye plads og de to nye bygninger. Du kan på erhvervsarrangementet høre Mette Tony, arkitekt og medindehaver af Praksis Arkitekter, fortælle om tankerne bag deres forslag. Hun fortæller også om de konkrete virkemidler, der er brugt i byggeriet, for at tilpasse det til det historiske bebyggelsesmiljø - blandt andet valg af byggematerialer, mønstermuring, størrelse på bygningerne, klassiske saddeltage og rundbuevinduer.

Frants Frandsen, arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg, fortæller om, hvordan Realdania By & Byg har ønsket at integrere nybyggeriet i den historiske bykerne – uden at skulle være en tro kopi af de historiske huse. Samtidig har målet med byggeriet været, at det skulle være bæredygtigt og eksperimenterende. Hør for eksempel om hvilke fordele – og udfordringer – det giver at bruge ler fra inderst til yderst i væggene.

Køb af billet til klubpris til arrangementet kræver et erhvervsmedlemskab. Klubprisen er 160 kr. ekskl. moms (er du ikke erhvervsmedlem er billetprisen 520 kr. ekskl. moms).

FÅ 2 GRATIS BILLETTER TIL DETTE ARRANGEMENT: Tegn et erhvervsmedlemskab af Realdania By & Byg Klubben (1.000 kr. ex moms årligt), så sender vi 2 gratis billetter til arrangementet pr. mail. Køb erhvervsmedlemskabet her eller kontakt Lise Vølund Jacobsen på lvj@realdaniabyogbyg.dk.  


Program

Kl. 14.00-14.45  Visionen for den nye plads og de to nye bygninger. Rundvisning og indlæg
Frants Frandsen, projektleder og arkitekt i Realdania By & Byg, viser rundt på pladsen og i de to nye bygninger og fortæller undervejs om, hvordan den nye plads og de to nye bygninger overordnet skal:
• Bidrage til at genskabe slægtsbåndene mellem de historiske bymiljøer i hjertet af Odense, som anlæggelsen af Thomas B. Thriges Gade i 1960'erne skar over.
• Eksperimentere med bæredygtige og eksperimenterende løsninger
• Skabe attraktive rammer for byliv og uderum
• Bidrage til at løfte butiks- og restaurationslivet i Nørregadekvarteret

Kl. 14.45-15.15 Hvad var tankerne bag den konkrete udformning af den nye plads og de to nye bygninger? Og hvilke konkrete virkemidler er der arbejdet med?
Mette Tony, arkitekt og medindehaver af Arkitektfirmaet Praksis, fortæller om tankerne bag forslaget til Oluf Bagers Plads. 

Kl. 15.15-16.00 Hvordan man kan arbejde med bæredygtighed i byggeriet i praksis, særligt ud fra et æstetisk og etisk perspektiv? 
Vi går op i Realdania By & Bygs mødelokale i Oluf Bagers Mødrene Gård, hvor Frants Frandsen fortæller om, hvordan der er arbejdet med bæredygtighed i Oluf Bagers Plads-projektet.  Indlægget lægger op til en fælles erfaringsudveksling blandt deltagerne.

Vi serverer kaffe og kage.


Det kan du forvente at få med hjem:

aViden om eksperimenterende nybyggeri og udvikling af byer for fremtiden.
aInspiration til hvordan man kan forene nyt byggeri med gammel kulturarv.
aNetværk med fagfolk inden for arkitektur og byggeri.


Om Oluf Bagers Plads

I sommeren 2014 blev den firesporede vej Thomas B. Thriges gade lukket for gennemkørende trafik, og byggeriet med at forvandle vejen og området til en levende og grøn bydel med boliger, kultur og underjordisk p-anlæg gik i gang. 

Anlæggelsen af Oluf Bagers Plads og opførelsen af to nye bygninger i forbindelse med pladsen er en integreret del af det samlede Thomas B. Thriges Gade-projekt med Realdania By & Byg som privat bygherre på egen matrikel. Pladsen forventes at være færdig i foråret 2019.

Tanken bag Oluf Bagers Plads er, at den skal blive et levende og grønt åndehul i hjertet af Odense og bygge bro mellem byens fortid og fremtid. Udviklingen af pladsen og to nye bygninger ud til pladsen er en del af Realdania By & Bygs arbejde med eksperimenterende nybyggeri og udvikling af byer for fremtiden.

Pladsen skal fungere som forbindelsesled mellem den historiske bykerne og nybyggeriet i Thomas B. Thriges-kvarteret i Odense. Samtidig skal pladsen skabe liv og gennemstrømning og, sammen med de 2 nye huse, give et boost til hele erhvervslivet i nærområdet. Arkitektonisk består hovedopgaven i at få bygningsvoluminer, facader og tage med materialevalg og farver til at spille sammen med de gamle bygninger i Oluf Bagers Gård og samtidig give dem et nyt udtryk, som harmonerer med den nye arkitektur i Thomas B. Thriges Gade projektet. 

Oluf Bagers Plads indvies officielt den 22. marts 2019.

Læs mere om Oluf Bagers Plads.

Læs mere her