Ledige pladser: 22
Kun for klubmedlemmer
Bliv medlem og køb til klubpris
75,00 kr

Vælg et klubmedlemskab

Vælg velkomstgave

Læg i kurv

Klubfordele

  • Spændende velkomstgave
  • Eksklusive klubrundvisninger
  • Tag EN gæst med til klubpris.

J.F. Willumsen i populærkulturens billedstrøm

Onsdag den 13. juni, kl 17:00 - 18:00
ARKEN Museum for Moderne Kunst, Skovvej 100, 2635 Ishøj

NB: Arrangementet kræver tilmelding

I ti år arbejdede maleren og billedhuggeren J.F. Willumsen (1863-1958) i den rosa ateliervilla i Hellerup, som indgår i Realdania By & Byg samling af historiske bygningsværker. Nu kan noget af den kunst, han skabte i huset, opleves på ARKEN, som udfolder kunstnerens radikale livsværk i en ny udstilling, der rummer alle hovedværker fra J.F. Willumsen-museets samling.

Bjergbestigersker og badende børn i Skagen, venetianske facader badet i solgult lys, kongesønner og ejendommelige selvportrætter som både superhelt og antihelt. J.F. Willumsen skabte over syv årtier værker, der ikke lod sig kategorisere. Gentagne gange skabte de skandale og rystede det danske publikum.

Som én af pionererne bag det moderne gennembrud i dansk kunst kalder Willumsens aktualitet og relevans på en grundig belysning. ARKENs udstilling sætter spot på Willumsens populærkulturelle forbindelse med tegneserier, filmplakater og filmklip fra datidens mediebillede. Læs mere om udstillingen her

Program
Kl. 17.00 Rundvisning i udstillingen ”J.F. Willumsen” ved museumsinspektør Naja Rasmussen.
Kl. 18.00 Arrangementet slutter.

Rundvisningen afholdes også på øvrige datoer - se arrangementskalenderen

Tilmelding
Der er begrænset antal pladser, og tilmelding er nødvendig. Max. to pladser pr. medlem undtaget erhvervsmedlemmer.

Om J.F. Willumsens ateliervilla
Villaen er tegnet af J.F. Willumsen i 1906 og opført i 1907-08 som bolig for ham selv og hustruen, billedhuggeren Edith Willumsen (modellen til maleriet ’Bjergbestigersken’). I 2002 overtog Realdania By & Byg villaen og sikrede dermed, at der også fremover bliver skabt kunst i Willumsens hus.
Læs mere her

 

Læs mere her