Arrangement er afholdt

Højgården på Sejerø - restaurering med halm og hestepærer

Onsdag den 17. oktober, kl 14:00 - 14:45
Gniben 6, 4592 Sejerø

NB: Arrangementet kræver tilmelding

Turen går til den lille ø, Sejerø, hvor Højgården med den 600 år gamle type bindingsværk – sidebåndsbindingsværk – nu er under restaurering. Realdania By & Byg købte sidste år Højgården, som nu er pakket ind i stilladser, mens restaureringen af de knap 300 kvadratmeter er i fuld gang. Tømrere arbejder lige nu med udlusning af de bærende konstruktioner og på at gøre taget klar til, at tækkemanden kommer og lægger nye strå på. Og i september begynder murerne at undersøge, om ler, sand, valle, hestepærer og halm kan omdannes til lertavl, der skal placeres mellem tømmerstykkerne i bindingsværksmurene.

Højgården (lokalt kaldet ’Høwen’) gemmer på et sjældent velbevaret eksempel på sidebåndsbindingsværk – en 600 år gammel egnsbyggeskik, som næsten er forsvundet. Selv om gården har været ubeboet de sidste 30 år, er den næsten uændret siden opførelsen, og det særlige sidebåndsbindingsværk fremstår helt intakt. Det er baggrunden for, at Realdania By & Byg erhvervede sig ejendommen.

Nu går Højgården en ny tid i møde. Når den i 2020 er færdigrestaureret, skal den indrettes til beboelse og udlejes som fritidshus. Hermed kommer landejendommen til at udgøre endnu en fin turistattraktion på Sejerø sammen med den smukke natur og de mange fortidsminder.

Program
Kl. 14.00: Arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg, Anders Brüel, viser rundt og fortæller om gårdens historie, egnsbyggeskikken og det igangværende restaureringsarbejde, mens tækkemanden formentlig arbejder på taget.
Kl. 14.45: Arrangementet slutter

Tilmelding
Der er begrænset antal pladser, og tilmelding er nødvendig. Max. to pladser til klubpris pr. medlem undtaget erhvervsmedlemmer.

Arrangementet gennemføres med minimum 15 deltagere.

Transport
Transport er på egen hånd. Der afgår færger til og fra Sejerø et par gange om dagen, fx:
- Havnsø - Sejerø kl. 12.50
- Sejerø - Havnsø kl. 15.15
Se færgetider her

Overfartstid: ca. 1 time.
Mødetid: senest 15 min. før afgang.

Hvis man ikke har bil, kan man blive transporteret fra havnen til Højgården med hestevogn. Se mere her

Om Højgården på Sejerø
Højgården, opført i 1873, er en firelænget gård, der består af et sjældent velbe-varet anlæg inklusiv gårdrum: abildgård (æblehave), fægård (dyrefold) og ladegård (avlsbygning). I haven findes store, velbevarede træer og en lille sø. Efter Realdania By & Bygs restaurering vil Højgården blive udlejet som fritidshus, samtidig med at husets arkitektoniske og funktionelle udtryk og autenticitet fastholdes.
Læs mere her

Læs mere her