Udsolgt

Farvestrålende funkis - Heibergs eget hus kl. 17.00

Mandag den 4. juni, kl 17:00 - 18:00
I.H. Mundts Vej 16, 2830 Virum

NB: Arrangementet kræver tilmelding

Edvard Heibergs gule, kasseformede hus uden staffage og med store glaspartier i hjørnerne fik i 1920’erne det pæne borgerskab til at spærre øjnene op.

Huset på den stærkt hældende grund i Lyngby var ikke alene iøjnefaldende. Det var også banebrydende. Villaen brød med alle borgerlige konventioner og indeholder et af Danmarks allertidligste eksempler på det fælles alrum til hele familien og moderne indretning af køkkenet.

Arkitekten, som i 20’erne og 30’erne var blandt kulturkampens førende skikkelser, opførte huset i 1924 med inspiration fra Bauhausskolen i Dessau.

Huset repræsenterer et nybrud i nordisk arkitekturhistorie og er det første ek-sempel i Norden, hvor den internationale modernismes ideer er omsat så gennemført. Den farverige villa punkterer samtidigt den gængse forestilling om det hvide, afdæmpede funkishus.

Program
Kl. 17.00 Restaureringsarkitekt Dorthe Bendtsen giver en introduktion til huset, haven, restaureringen og arkitekten.
Kl. 17.30 Oplev huset på egen hånd.
Kl. 18.00 Arrangementet slutter.

Der afholdes flere rundvisninger på dagen - se arrangementskalenderen

Tilmelding
Der er begrænset antal pladser, og tilmelding er derfor nødvendig. Max. 2 pladser pr. medlem undtaget erhvervsmedlemmer.

Om Edvard Heibergs eget hus
Ejendommen er opført som privatbolig i 1924. Heibergs hus kan betragtes som den første funktionalistiske bygning i Danmark, selv om det også har klare klassicistiske træk. I 2007-2009 gennemførte Realdania By & Byg en omfattende restaurering for at bringe huset tilbage til sit oprindelige udtryk.
Læs mere her

 

Læs mere her