Ledige pladser: 23
Kun for klubmedlemmer
Bliv medlem og køb til klubpris
75,00 kr / stk

Vælg et klubmedlemskab

Vælg velkomstgave

Læg i kurv

Klubfordele

  • Spændende velkomstgave
  • Eksklusive klubrundvisninger
  • Tag EN gæst med til klubpris.

Fart på farverne hos Edvard Heiberg - kl. 14.30

Torsdag den 21. februar, kl 14:30 - 15:30
I.H. Mundts Vej 16, 2830 Virum

NB: Arrangementet kræver tilmelding

Besøger man den norskfødte arkitekt Edvard Heibergs hus på skråningen ned mod Lyngby Åmose, træder man ikke blot ind i et farverigt, stringent univers - man tager skridtet ind i et særpræget hus, som kendere betragter som den første funkisvilla i Norden.

Det gule, kasseformede hus fra 1924 er et enestående vidnesbyrd på et nybrud i nordisk arkitekturhistorie og et monument over blandt andre Le Corbusier og Bauhaus-skolens tidlige indflydelse på byggestilen i Danmark.

Heibergs farveskala er også i bedste Bauhaus-ånd. De ekspressive farver – ude såvel som inde – havde dels til formål at understrege arkitekturen, men de var også et signal til omverdenen om, at her boede rationelt tænkende mennesker uden fordomme. Heiberg var i 1920’erne og 1930’erne en af kulturkampens bannerførere, og sammen med Poul Henningsen etablerede han Kritisk Revy.

Ligesom Heiberg eksperimenterede med farverne, så tog han også nogle chancer med indretningen. Villaen indeholder et af Danmarks allertidligste eksempler på det fælles alrum, moderne indretning af køkkenet og en stue med ekstraordinær loftshøjde.

Program
Kl. 14.30 Kunst- og arkitekturhistoriker Astrid Weiss fra Realdania By & Byg giver en introduktion til arkitekten og livet i huset, arkitekturen, haven og restaureringen.
Kl. 15.00 Oplev huset og haven.
Kl. 15.30 Arrangementet slutter.

Tilmelding
Der er begrænset antal pladser, og tilmelding er derfor nødvendig. Max. 2 plad-ser til klubpris pr. medlem undtaget erhvervsmedlemmer.

Om Edvard Heibergs eget hus
Ejendommen er opført som privatbolig i 1924. Heibergs hus kan betragtes som den første funktionalistiske bygning i Danmark, selv om det også har klare klassicistiske træk. I 2007-2009 gennemførte Realdania By & Byg en omfattende restaurering for at bringe huset tilbage til sit oprindelige udtryk.
Læs mere her

Læs mere her