Arrangement er afholdt

Facade under forvandling – Strandgade 4 i Faaborg

Onsdag den 12. december, kl 16:00 - 17:00
Magasingården, Torvet 13-15, 5600 Faaborg

NB: Arrangementet kræver tilmelding

Nu skal facaden på byhuset Strandgade 4 fra 1882 forskønnes, så den igen bidrager til det historiske gademiljø i hjertet af den sydfynske købstad. Kom med til Magasingården i Faaborg og hør om planerne for den igangværende renovering, der er en del af projektet ”Utilpassede bygninger i købstæderne”.

Før renoveringen stod huset blevet beklædt med stenfliser. Et gennemgående glasparti med stålrammer beherskede stueetagens facade. Den oprindelige port var erstattet af en simpel facadedør. Det oprindelige klassicistiske byhus Strandgade 4 fra 1882 var svært at genkende. Men det er håndværkere nu i gang med at rette op på…

Kom til informationsmøde på Magasingården (genbo til Strandgade 4) og bliv klogere på, hvordan den kommende facade skal se ud, og hvordan man har fundet frem til netop det udseende? 

Du kan også høre mere om Strandgades historie, og få svar hvad et kulturmiljø er, og hvorfor det er værd at passe på.



Program
16.00 Velkomst
16.05 ”Utilpassede bygninger i købstæderne” v. udviklingschef Anne Mette Rahbæk, Realdania By & Byg.
16.20 Strandgades historie v. museumsdirektør Peter Thor Andersen, Øhavsmuseet.
16.35 Historisk hus i nye klæder – ny facade til Strandgade 4 v. arkitekt Thomas Hillerup, indehaver af Vaag Arkitekter.
16.40 Spørgsmål og svar - æbleskiver og gløgg.
17.00 Arrangementet slutter.

ARRANGEMENTET ER GRATIS - men tilmelding nødvendig.

Til arrangementet kan du også høre mere om Foreningen By & Land Faaborg og Omegns arbejde med at bevare og forskønne Faaborg.
Undervejs vil der blive budt på æbleskiver og gløgg.



”Utilpassede bygninger i købstæderne” og Strandgade 4
I Strandgade 4 skal facaden renoveres. Derudover er ønsket at ændre anven-delsen af huset fra forretning til bolig. I mange købstæder er forretninger i sidegaderne ikke længere økonomisk bæredygtige, og handelslivet samles naturligt på hovedgaden og byens torv. Det efterlader ”utilpassede bygninger”. Det er huset i Faaborg et eksempel på.

Målet med projektet ”Utilpassede bygninger i købstæderne” er at inspirere til lignende tiltag i andre danske købstæder, hvor utilpassede facader skæmmer en smuk bymidte. Bag initiativet står Landsforeningen for Bygnings- og Land-skabskultur og Realdania By & Byg.

Læs mere om projektet "Utilpassede bygningerne i købstæderne"

Læs mere her