Arrangement er afholdt

Egnsbyggeskik på Sejerø – Højgården før restaureringen

Tirsdag den 19. juni, kl 14:00 - 14:45
Gniben 6, 4592 Sejerø

NB: Arrangementet kræver tilmelding

I december 2017 købte Realdania By & Byg en lille firelænget gård på Sejerø i Sejerøbugten på Vestsjælland. Der er tale om en gård, som ved første øjekast ikke syner af meget, men som gemmer på et sjældent velbevaret eksempel på en særlig egnsbyggeskik, der var fremherskende i Vestsjælland helt frem til 1900-tallet.

Med købet sikrer Realdania By & Byg, at den særlige egnsbyggeskik, sidebåndsbindingsværk, som næsten er forsvundet, nu bevares.

I 2018 går Realdania By & Byg i gang med at restaurere den 145 år gamle landejendom, Højgården, som næsten er uændret siden opførelsen. Derefter vil gården blive udlejet, og samtidig kommer den til at udgøre en fin turistattraktion på Sejerø.

Oplev den sjældne ejendom, før restaureringsarbejdet går i gang. Sammen med arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg Anders Brüel går vi på opdagelse i gårdanlægget, som rummer både kultur-, arkitektur- og landbrugshistorie.

Program
Kl. 14.00 Arkitekt Anders Brüel viser rundt og fortæller om gårdens historie, egnsbyggeskikken og restaureringsarbejdet.
Kl. 14.45 Arrangementet slutter

Tilmelding
Der er begrænset antal pladser, og tilmelding er nødvendig. Max. to pladser pr. medlem undtaget erhvervsmedlemmer.

Transport
Transport er på egen hånd. Der afgår færger til og fra Sejerø et par gange om dagen, fx:
- Havnsø - Sejerø kl. 12.50
- Sejerø - Havnsø kl. 15.15

Se færgetider her

Overfartstid: ca. 1 time.
Mødetid: senest 15 min. før afgang.

Om Højgården på Sejerø
Højgården er opført i 1873 og er et sjældent eksempel på en byggeskik med et særligt bindingsværk, såkaldt sidebåndskonstruktion. Højgården består af et sjældent velbevaret anlæg inklusiv gårdrum: abildgård (æblehave), fægård (dyrefold) og ladegård (avlsbygning). Efter Realdania By & Bygs restaurering vil Højgården blive udlejet, og samtidig kommer gården til at udgøre en fin turistattraktion på Sejerø.
Læs mere her

Læs mere her