Ledige pladser: 27
160,00 kr / stk
Læg i kurv
Bliv medlem og køb til klubpris
75,00 kr / stk

Vælg et klubmedlemskab

Vælg velkomstgave

Læg i kurv

Klubfordele

  • Spændende velkomstgave
  • Eksklusive klubrundvisninger
  • Tag EN gæst med til klubpris.

Arkitektur for kvinder - Odense Adelige Jomfrukloster

Tirsdag den 2. oktober, kl 17:00 - 18:30
Albani Torv 6, 5000 Odense C.

NB: Arrangementet kræver tilmelding

Adelskvinden Karen Brahe stiftede i 1716 et jomfrukloster i Odense, der skulle være en slags kollektiv for ugifte adelsfrøkener. I husets 500 år lange historie har de tykke mure dannet ramme om både høj og lav, om fester og hverdag. Huset har været ejet af konger og bisper, og selv H.C. Andersen har haft sin gang i huset.

Det er blevet kaldt ”Danmarkshistoriens største restaureringsprojekt”. Fem år tog det, før arkitekter, konservatorer og håndværkere i 2013 kunne erklære Odense Adelige Jomfrukloster for færdigrestaureret. Til gengæld var det et hus, hvis mangfoldige historie skinnede igennem i hvert et rum, hver en krog og hver en detalje, da Realdania By & Byg erhvervede klosteret i 2008.

Kom med restaureringsarkitekt Dorthe Bendtsen fra kælder til kvist, og oplev de krydshvælvede kælderlofter fra senmiddelalderen, de originale renæssancedøre, Karen Brahes bibliotek og utallige historiske tapeter, marmoreringer og vægmalerier.

Program
Kl. 17.00 Restaureringsarkitekt Dorthe Bendtsen viser rundt og fortæller om Odense Adelige Jomfrukloster.
Kl. 18.30 Arrangementet slutter.

Tilmelding
Der er begrænset antal pladser, og tilmelding er nødvendig. Max. to pladser pr. medlem undtaget erhvervsmedlemmer.

OBS! Der er ikke elevator i huset. Arrangementet er ikke egnet for kørestolsbrugere eller gangbesværede.

Om Odense Adelige Jomfrukloster
De ældste dele af den nuværende bygning stammer tilbage fra 1504, hvor biskop Jens Andersen Beldenak byggede sin bispegård i udkanten af byen. Efter Reformationen blev ejendommen en del af kronens gods, og den havde forskellige ejere, indtil Jørgen Brahe købte den i 1630. Hans barnebarn Karen Brahe stiftede i 1716 jomfruklostret, som fungerede frem til 1972, hvor Odense Kommune overtog bygningen. Klostret anvendes i dag af Syddansk Universitet.
Læs mere her

Læs mere her