Ledige pladser: 20
275,00 kr / stk
Læg i kurv
Bliv medlem og køb til klubpris
175,00 kr / stk

Vælg et klubmedlemskab

Vælg velkomstgave

Læg i kurv

Klubfordele

  • Spændende velkomstgave
  • Eksklusive klubrundvisninger
  • Tag EN gæst med til klubpris.

Arne Jacobsen - Moderne ener i dansk arkitektur

Fredag den 26. april, kl 13:00 - 14:30
Jarmers Plads 2, 1551 København V

NB: Arrangementet kræver tilmelding

Arne Jacobsen var dansk modernist per excellence. Og med værker som hans eget hus i Klampenborg, Nationalbanken og SAS Royal skabte han sit internationale gennembrud. Realdania By & Byg Klubben sætter fokus på eneren i dansk arkitektur i selskab med kunsthistoriker, Ph.d. Martin Søberg, der i et foredrag tager deltagerne med ind i Arne Jacobsens univers.

”Hvis historien om moderne dansk arkitektur kun måtte handle om én arkitekt, hvis værk skulle være både tidstypisk og samtidig af ekstraordinær høj kvalitet, så ville denne arkitekt være Arne Jacobsen.” Således skrev forfatter Michael Sheridan i sin bog ”Mesterværker”.

Arne Jacobsen er da også noget ganske særligt i dansk arkitekturhistorie. Med et næsten uendeligt værkkatalog nåede Jacobsen i sin lange karriere at sætte sit præg på både sin samtid og eftertid i næsten uhørt høj grad. Rækkehusbebyggelsen Søholm1 i Klampenborg, der også tæller Arne Jacobsens eget hus – og som Realdania By & Byg nu ejer – kom til at markere Jacobsens internationale gennembrud. Senere fulgte flere store gesamtkunstværker, hvor Jacobsen udmærkede sig som både arkitekt, designer og tekstilkunstner.

Kunsthistoriker, Ph.d. ved Kunstakademiets Arkitektskole, Martin Søberg, tager i ord og billeder deltagerne med ind i Jacobsens univers. Kom helt tæt på arkitekten, der med sine mange værker både undersøgte og redifinerede vores fysiske omgivelser, og som med nysgerrighed over for internationale strømninger, for nye konstruktionsprincipper såvel som traditionelle arkitektoniske dyder som afbalanceret komposition og proportionering formede det moderne Danmark.

Program
Kl. 13.00 Foredrag om arkitekten Arne Jacobsen ved kunsthistoriker, Ph.d. ved Kunstakademiets Arkitektskole Martin Søberg. Klubben byder på kaffe og kage.
Kl. 14.30 Arrangementet slutter.

Oplev hans eget hus
Realdania By & Byg har netop afsluttet en gennemgribende renovering af Arne Jacobsens eget hus i Klampenborg, og i den anledning sætter vi fokus på Arne Jacobsen. Har du lyst til at opleve huset med nyt køkken, badeværelse og farvesætning - læs mere her 

Praktik
Arrangementet afvikles på Jarmers Plads 2, Realdanias hovedsæde.

Det er ikke muligt at parkere på Jarmers Plads. Vi vil foreslå, at man parkerer i BLOX og går turen op ad Vestre Voldgade. Kommer man med S-tog, er det nemmest at stå af ved Vesterport st.

Tilgængelighed
Der er fuld tilgængelighed for alle på Jarmers Plads 2.

Mere Arne Jacobsen
Realdania By & Byg ejer tre af Arne Jacobsens egne huse – du kan læse mere om husene her:

Arne Jacobsens eget hus på Strandvejen 413

Arne Jacobsens eget hus på Gotfred Rodes Vej 2

Arne Jacobsens eget sommerhus

Læs mere her