Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

Arne Jacobsens hus på Strandvejen

tirsdag den 30. august kl. 12:30 - 13:30
Strandvejen 413, 2930 Klampenborg
NB: Arrangementet kræver tilmelding

Oplev stjernearkitektens privatbolig og tegnestue på Strandvejen 413. Huset indgår i rækkehusbebyggelsen Søholm, der var med til at sikre Arne Jacobsens internationale gennembrud, og som med sine gule mursten markerer et skifte fra den hvide funktionalisme til en mere dansk modernisme.


FLERE RUNDVISNINGER PÅ DAGEN - SE UNDER "TIDSPUNKT"



Arne Jacobsens eget hus på Strandvejen 413
indgår i rækkehusbebyggelsen Søholm opført i 1945-53 syd for Bellavista i Klampenborg. Jacobsen levede i huset fra 1951 og frem til sin død.

 

Søholm er sammen med Bellavista, Bellevue Teateret og Bellevue Strandbad nogle af Jacobsens kendteste arbejder og var med til at sikre Arne Jacobsens internationale gennembrud.  

 

Konstellationen af det skæve tag, skorstenen og den dobbelthøje stue var ny og vakte opsigt, da bebyggelsen stod færdig. Søholm indvarsler en brydningstid i dansk arkitekturhistorie med en gryende modernisme som afløser for funktionalismens ideologier og formsprog. Strandvejen 413 vidner på den måde om Arne Jacobsens personlige udvikling som arkitekt og formgiver. 

 

I huset er der kælet særligt for interiørets detaljer og materialer, fx indbyggede skabe i Oregon pine, gulve i ædle træsorter, beslag, håndtag og håndlister i messing – detaljer som næsten alle er bevaret intakte og som i udførelse og kvalitet i høj grad er medvirkende til, at huset fremtræder meget velbevaret og autentisk.

 

Program

Restaureringsarkitekt Dorthe Bendtsen giver en introduktion til husets arkitektur og historie. Herefter ser vi nærmere på boligen, tegnestuen og haven.
Huset er beboet og fremstår møbleret.



Tilgængelighed

Huset er i to plan og med en høj stueetage. Rundvisningen er derfor ikke egnet for gangbesværede.

Arrangementer til dig