Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

ONLINE: Poul Erik Thyrrings eget hus undervejs

onsdag den 22. februar kl. 13:30 - 14:15
Online,
NB: Arrangementet kræver tilmelding

Vær med online, når Realdania By & Byg Klubben besøger Poul Erik Thyrrings brutalistiske enfamiliehus fra 1969 i selskab med arkitekt Per Troelsen, der fortæller om restaureringsprojektet og viser huset frem, mens restaureringen er i gang. 

Poul Erik Thyrrings eget hus er opført i 1969 og ligger naturskønt på en meget stor grund. Huset har været i familiens eje siden opførelsen og er meget lidt ændret siden. I 2021 købte Realdania By & Byg huset. I efteråret 2022 indledtes restaureringen af huset. Første skridt var sanering af de aldrene asbestholdige bølgeeternitplader. Arbejdets karakter tillod ikke besøgende på byggepladsen.

Realdania By og Byg Klubben besøger huset i det tidlige forår 2023, hvor håndværkerne tager fat på de indvendige arbejder, der skal bringe husets 70’er stemning frem i lyset, sikre bedre varmeforsyning og friske huset op. Forude venter også et større anlægsarbejde omkring huset, hvor naturen med tiden har fået overtaget.

Hør også Per Troelsen fortælle om arbejdet med facaden og udskiftning af de grå eternitplader. Arbejdet har kastet nyt lys over husets konstruktion samt fremtidssikret huset med bedre isolering og færre pelsdyr.

Fysisk rundvisning
Du har også mulighed for at tilmelde dig den fysiske rundvisning, der finder sted samme dag i Poul Erik Thyrrings hus. 

Program
Arkitekt Per Troelsen viser rundt og fortæller om huset og restaureringen. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål i chatten undervejs. Udsendelsen varer ca. 45 min.   

Mere om Poul Erik Thyrrings eget hus
Poul Erik Thyrrings eget hus repræsenterer dansk organisk brutalisme. Det brutale knytter sig til brugen af ”rå” materialer og utilslørede konstruktioner. Huset repræsenterer en stil og en arkitekt, som med kontrær ærlighed, fællesskabsånd og nærvær satte sit tydelige aftryk på ”Velfærdsdanmark” med værker som Panum i København, Københavns Universitet på Amager og Hovedkontoret for Jysk Grundejerkreditforening i Herning. 
Læs mere om Poul Erik Thyrrings eget hus.

Sådan deltager du
Før rundvisningen starter, modtager du et link, som rundvisningen bliver streamet på. Udsendelsen kan ses af tilmeldte frem til og med den følgende dag.

Mangler du et link til rundvisningen?
Eller har du andre spørgsmål, så kontakt os på klub@realdaniabyogbyg.dk eller ring 70 11 06 06.