Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()
Jørgen Varmings eget hus

Foredrag: Kvinder i dansk arkitektur 1925-75

torsdag den 8. september kl. 16:30 - 18:00
Jarmers Plads 2, 1551 København V
NB: Arrangementet kræver tilmelding

Kom tæt på forskningsprojektet: Kvinder i dansk arkitektur 1925-75 – en ny historie om køn og praksis. Hør blandt andet om Karen Clemmensen, Inger Exner og Eva Koppel - nogle af efterkrigstidens fremtrædende kvindelige arkitekter, som er repræsenteret i Realdania By & Bygs samling af arkitekternes egne huse.

Foredraget giver indblik i de første resultater af forskningsprojektet Kvinder i dansk arkitektur 1925-75, som vil bidrage til en mere fyldestgørende forståelse af dansk arkitekturhistorie. 

Foredraget er arrangeret i forbindelse med Golden Days, som i år under titlen QUEENS hylder alle de markante kvindeskikkelser, der har sat et særligt aftryk på vores kunst, kultur og samtid.

Program
Velkomst ved Realdania By & Byg og foredrag med post doc, ph.d. og cand.mag. Jannie Rosenberg Bendsen om kvindernes rolle i dansk arkitektur.  

Realdania By & Byg Klubben byder på en kop kaffe undervejs.  

Tilmelding
Der er begrænset antal pladser, og tilmelding er nødvendig. Max. to pladser til klubpris pr. medlem undtaget erhvervsmedlemmer. 

Om forskningsprojektet
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet har med støtte fra bl.a. Realdania sat fokus på at fortælle historien om kvinderne i dansk arkitektur. Forskningsprojektet fokuserer på perioden 1925-1975 og søger at kortlægge kvinders rolle, virke og betydning på tværs af en række arkitektoniske praksisser og give en historisk dybde til kønsdebatten.
Læs mere om projektet

Tilgængelighed
Jarmers Plads 2 er tilgængelig for alle. Vi vil dog gerne på forhånd vide, om du har særlige behov ift. Mobilitet.  

Parkering
Det er ikke muligt at parkere en bil på ejendommen. Vi anbefaler cykler eller offentlig transport. Ejendommen Jarmers Plads 2 ligger meget tæt på både Hovedbanegården, Nørreport og Vesterport station.