Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

LIVE: Dyrehave Mølle efter restaureringen

mandag den 17. maj kl. 12:30 - 13:15
Online,
NB: Arrangementet kræver tilmelding

LUKKET FOR TILMELDING

Læn dig tilbage og nyd en virtuel tur rundt i et stykke dansk bygningshistorie, når arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg, Anders Brüel, åbner porten til den fredede mølle, magasinet, garagebygningen og stuehuset, som tilsammen udgør Dyrehave Mølle i Nyborg. 

Galleriet er udskiftet, tandhjulene gennemgået og møllestenen bildet; inden længe begynder en ny tid på Dyrehave Mølle, der efter en længere restaurering ude såvel som inde nu igen står klar til at male korn. Møllen er fra 1858 og en af Danmarks højeste. Møllen blev erhvervet af Realdania By & Byg i 2018, som en del af et samlet kulturmiljø, der fortæller historien om en før-moderne industri, der i løbet af få årtier blev fuldstændig overflødiggjort.

Ud over møllen rummer anlægget også et tidligere magasin, der nu er indrettet som kontor og fællessal, en garagebygning og et stuehus, der i dag er omdannet til dobbelthuse med lejligheder, og en have fuld af gamle frugttræer.

Restaureringen og nyindretningen har stået på over to år. Arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg, Anders Brüel, har stået i spidsen for arbejdet med både at restaurere den enestående mølle med den syv etagers mekanik i træ samt transformere de udtjente bygninger til moderne, energioptimerede og funktionelle kvadratmeter, der fremadrettet skal lejes ud til både bolig og erhverv.

FILM: Se en film om restaurering af møllen 

Hør Anders Brüel fortælle om ejendommen, om restaureringen og ikke mindst om transformationen af Dyrehave Mølle på denne online tur, der tager seeren med rundt og højt til vejrs i den 25 meter høje mølle.

BEMÆRK: Samme dag afvikles en fysisk rundvisning - Rundvisning på Dyrehave Mølle efter restaureringen

Sådan deltager du
Før rundvisningen (og senest kl. 12 på selve dagen) modtager du et link, som rundvisningen bliver streamet på. Udsendelsen kan ses af tilmeldte frem til og med den følgende dag.

Mangler du et link til rundvisningen?
Eller har du andre spørgsmål, så kontakt os på klub@realdaniabyogbyg.dk eller ring 70 11 06 06.

Om Dyrehave Mølle
Ejendommen Dyrehave Mølle udgør et samlet kulturmiljø, som et væsentligt arkitektonisk vidnesbyrd om udviklingen af Danmark fra landbrugssamfund til videnssamfund. Møllen er fredet og indgår i Realdania By & Bygs samling af ca. 60 historiske ejendomme, som repræsenterer dansk bygningskultur gennem 500, år og er med til at fremme den levende bygningskultur.
Læs mere om Dyrehave Mølle 

Sådan deltager du
På dagen for rundvisningen modtager du et kodoeord, som giver adgang til at se rundvisningen på www.realdaniabyogbygklubben.dk/oplev-hjemmefra
Se med når vi sender live kl. 15.30-16.30, og stil spørgmål undervejs. 

Se rundvisningen, når det passer dig
Onlinerundvisningen bliver optaget og kan ses af tilmeldte i op til 24 timer efter, at vi har sendt live.

Har du spørgsmål om onlinerundvisninger?
Find svar under kundeservice eller kontakt os på klub@realdaniabyogbyg.dk  / Telefon 70 11 06 06

Arrangementer til dig