Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

AFLYST // LIVE: Viggo Møller-Jensens eget hus efter restaureringen

mandag den 10. maj kl. 12:30 - 13:15
Online,
NB: Arrangementet kræver tilmelding

AFLYST - NY DATO

Arrangementet afvikles den 12. maj i stedet - læs mere her 

Alle tilmeldte vil modtage en mail om aflysning, refundering af billetpris samt tilmelding til den nye dato for arrangementet. 

Oplev arkitekt Viggo Møller-Jensens beskedne og romantiske enfamiliehus fra 1939, når Realdania By & Byg Klubben i selskab med arkitekt Frants Frandsen tager deltagerne med rundt i det nyrestaurerede hus på en online rundvisning. 

Arkitekt Viggo Møller-Jensens eget hus på Borrekrattet 7 i Kgs. Lyngby er opført i 1939 som hjem og tegnestue for arkitekten og hans familie.

Huset, der er præget af simple materialer og et enkelt formsprog, trækker tråde til både Bauhaus-bevægelsen og Bedre Byggeskik-perioden. Hjemmet er et personligt bud på et enfamiliehus præget af arkitektens nøjsomme og konkrete tilgang til faget, hvor funktion får lov at råde før form.

Gennem otte måneder har arkitekter og håndværkere med arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg, Frants Frandsen, i spidsen arbejdet med at sikre huset en ny fremtid som hjem for en familie. Især husets indeklima, isolering og genopbygning af taget samt vinduer har været et fokus i forsøget på at forlænge husets liv.

Indenfor er originale skabe, køkkenelementer og designløsninger restaureret, mens konservatorer har arbejdet på at sikre et håndmalet gult tapet, og tapetmestre har genskabt et oprindeligt FDB-tapet på baggrund af brudstykker fundet i huset.

Sådan deltager du
Før rundvisningen (og senest kl. 12 på selve dagen) modtager du et link, som rundvisningen bliver streamet på. Udsendelsen kan ses af tilmeldte frem til og med den følgende dag.

Mangler du et link til rundvisningen?
Eller har du andre spørgsmål, så kontakt os på klub@realdaniabyogbyg.dk eller ring 70 11 06 06.

Om Viggo Møller Jensens eget hus
Arkitekt Viggo Møller-Jensens eget hus fra 1939 er udtryk for en 'nøjsomhedsarkitektur' og trækker tråde til både Bauhaus- og Bedre Byggeskikbevægelsen. Huset indgår i Realdania By & Bygs samling af ca. 60 historiske ejendomme, som repræsenterer dansk bygningskultur gennem 500 år og er med til at fremme den levende bygningskultur.
Læs mere og se billeder her: Viggo Møller-Jensens eget hus