Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

Bent Madsens Gård - nyt liv til en af landets smukkeste bondegårde

torsdag den 24. oktober kl. 15:00 - 16:30
Dreslettevej 5, 5683 Haarby
NB: Arrangementet kræver tilmelding

Restaureringen af Bent Madsens Gård er i fuld gang. Håndværkere og arkitekter har i et halvt år knoklet for at bringe nyt liv til den gamle gård med de enestående sulekonstruktioner, hvis historie går tilbage til midten af 1600-tallet. Oplev gården, hør om arbejdet og se, hvordan projektet skrider frem.

Arkitekt og projektleder, Anders Brüel, tager gæsterne med rundt i både stuehuset, de gamle avlslænger samt pryd- og nyttehaven og fortæller om restaureringen, gårdens historie samt ikke mindst den traditionsrige bindingsværkskonstruktion med suler; en konstruktionsform med rødder i oldtiden som fik lov at overleve på Fyn, hvor bindingsværket altid har haft en stærk forankring, og med tiden er blevet arketypen for den historiske, danske bondegård.

Program
Kl. 15.00 Arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg, Anders Brüel, tager deltagerne med rundt på ejendommen. 
Kl. 16.30 Arrangementet slutter.

Tilmelding
Der er begrænset antal pladser, og tilmelding er nødvendig. Max. to pladser pr. klubmedlem undtaget erhvervsmedlemmer.

Tilgængelighed
Gården og avlslængerne er ikke tilgængelige for folk i kørestol eller med rollator. Mindre dårligt gående kan med lidt støtte komme omkring. Alle bygninger er i én etage.

Parkering
Det er ikke muligt at parkere på gårdspladsen eller på gårdens jorde. Parkering må derfor ske i vejkanten. 
Se gården på et kort her: Bent Madsens Gård

Bent Madsens Gård 
Gården er et typisk eksempel på traditionelt, fynsk bindingsværk og samtidig et arketypisk udtryk for den klassiske, danske bondegård. Læs mere om Bent Madsens Gård 

Arrangementer til dig