Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

AFLYST: Sjælden type bindingsværksgård på Sejerø under restaurering

onsdag den 25. september kl. 14:00 - 14:45
Gniben 6, 4592 Sejerø
NB: Arrangementet kræver tilmelding

AFLYST PGA. SEJERØ-FÆRGEN SKAL PÅ VÆRFT 



Da Realdania By & Byg i 2017 overtog Højgården, havde den stået ubeboet i 30 år og var derfor i kraftigt forfald. Gården står nu med helt nyt stråtag lagt på efter de lokale håndværkstraditioner med tækkerør, ålegræs og kragetræer af egetræ, og håndværkerne arbejder med at færdiggøre den udvendige og indvendige restaurering. Med respekt for gårdens særegne historie bliver der til sidst etableret moderne sove- og køkkenfaciliteter.

Det kulturhistorisk værdifulde gårdanlæg med fire længer, hvor der har været bolig, stalde og lade samt frugt- og nyttehave, dyrefold og mødding, skal omdannes til et moderne sommerhus og lejes ud til en fast lejer, når huset står færdigt i foråret 2020. 

Hvad er sidebåndsbindingsværk?
Sidebåndskonstruktion er den ældste form for bindingsværk i Danmark, og i modsætning til traditionelt bindingsværk er der ikke tappede løsholter mellem stolperne, men et lille stykke træ af lægtestørrelse, der er bladet ind i stolpernes bagside. Huse med denne konstruktion har heller ikke dokker. Derfor ser huset ud som om, at det kun er bygget af stolper og tavl.

Allerede omkring år 1500 blev sidebåndskonstruktionen i de fleste egne af landet erstattet af den mere stabile konstruktion med løsholter tappet ind i stolpernes sider. Kun på landbrugsbyggeri i Nord-, Vest- og Midtsjælland overlevede sidebåndskonstruktionen op i 1800-tallet, hvor bindingsværk blev opgivet til fordel for det murede byggeri.

Program
Kl. 14.00 Arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg, Anders Brüel, viser rundt og fortæller om gårdens historie, egnsbyggeskikken, det igangværende restaureringsarbejde og planerne for Højgårdens fremtid.
Kl. 14.45 Arrangementet slutter. Vi anbefaler en tur ud i den smukke natur, hvor man kan opleve mange fortidsminder. Ikke langt fra gården ligger fx en historisk bautasten.

Tilmelding
Der er begrænset antal pladser, og tilmelding er nødvendig. Max. to pladser til klubpris pr. medlem undtaget erhvervsmedlemmer.

OBS! Arrangementet gennemføres kun ved minimum 10 tilmeldinger.

Transport
Transport er på egen hånd. Der afgår færger til og fra Sejerø et par gange om dagen, fx:
- Havnsø - Sejerø kl. 12.50
- Sejerø - Havnsø kl. 15.15
Se færgetider her

Overfartstid: ca. 1 time.
Mødetid: senest 15 min. før afgang.

Hvis man ikke har bil, kan man blive transporteret fra havnen til Højgården med hestevogn. Se mere her

Om Højgården
Højgården, opført i 1873, er en firelænget gård, der består af et sjældent velbevaret anlæg inklusiv gårdrum: abildgård (æblehave), fægård (dyrefold) og ladegård (avlsbygning). Gården er, som typisk for datidens ø-bygninger, holdt ved lige efter ”de forhåndenværende søms princip”, dvs. med materialer fra bl.a. vragtømmer fra skibe, ler, blik, cement, og forskellige vinduesbeslag. Efter Realdania By & Bygs restaurering vil Højgården blive udlejet som fritidshus, samtidig med at husets arkitektoniske og funktionelle udtryk og autenticitet fastholdes.
Læs mere her

Arrangementer til dig