Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

Trolddom og tro i Brorsons bispebolig Taarnborg

torsdag den 3. november kl. 17:00 - 18:30
Puggaardsgade 3, 6760 Ribe
NB: Arrangementet kræver tilmelding

Oplev et af landets bedst bevarede renæssancehuse, når vi besøger stemningsfulde Taarnborg i Ribe. Få fortællinger om hekseafbrændinger og videnskab i 1600-tallets Ribe og om salmedigteren H.A. Brorson og huset Taarnborg, hvis historie går tilbage til 1500-tallet. I samarbejde med Realdania By & Byg Klubben.

Maren Spliid blev brændt som heks på bålet på Galgebakken udenfor Ribe den 9. november 1641. Processen mod Maren var bare én blandt mange hekseprocesser fra 1572 til 1652 i Ribe, hvor torturen og henrettelserne var særligt slemme. 

På besøget i Taarnborg fortæller forfatter og teolog Torben Bramming om hekseprocesserne, sådan som de er blevet overleveret af Ribes lensmand Albert Skeel (1572-1639). Troen på hekse fandt sted i mange samfundslag og lensmandens beskrivelser og historiske kilder giver et overraskende perspektiv på grundlaget for de mange hekseprocesser.

”Her skal ties, her skal bies”, ”Den yndigste rose er funden” og ”Op, al den ting, som Gud har gjort”. De fleste kender mange af H.A. Brorsons (1694-1764) salmer, men de færreste kender til salmedigteren og bispens liv, som i 22 år blev levet på Taarnborg. Forfatter og teolog Bente Bramming beretter om Brorson og tiden på Taarnborg.

Undervejs kommer vi indenfor i stueetagen og kælderen i det historiske hus, der er en af meget få tilbageværende byejendomme fra renæssancen.

Program 
17.00 Foredrag og besøg på Taarnborg i Ribe  
18.30 Arrangementet slutter.

Om Taarnborg
Taarnborg har siden 2003 har været hjemsted for Taarnborgfondet, der formidler viden om salmedigteren Hans Adolph Brorson samt Ribe og Sydvestjyllands historie. Taarnborgfondet er drevet af præsteparret Bente og Torben Bramming, som også er beboere i Taarnborg.

Taarnborg er siden 2008 ejet af Realdania By & Byg og er en del af selskabets samling af godt 60 historiske ejendomme, som repræsenterer dansk bygningskultur gennem 500 år.

Læs mere om Taarnborg

Tilgængelighed

Arrangementet er ikke egnet for kørestolsbrugere.