Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()
J. F. Willumsens eget hus

J.F. Willumsen - billedkunstneren som arkitekt

torsdag den 11. maj kl. 20:00 - 21:00
Strandagervej 28, 2900 Hellerup
NB: Arrangementet kræver tilmelding

J.F. Willumsen er en hovedskikkelse i dansk kunsthistorie med flere ikoniske værker, som mange kender, og som er blevet en del af vores fælles billedbank. Men Willumsen var også arkitekt. For 115 år siden tegnede han en særegen og skulpturel villa til sig selv og sin hustru, hvor der fortsat skabes stor kunst.


FLERE RUNDVISNINGER PÅ DAGEN - SE UNDER "TIDSPUNKT"


Mere end et halvt århundrede efter sin død, er den kontroversielle maler og billedhugger J.F. Willumsen blevet det fyrtårn, som han mente sig selvskrevet til at være, og det gør ham atter aktuel.

Nu kan du komme indenfor i den rosa ateliervilla i Hellerup, hvor kunstneren boede og arbejdede i ti år sammen med billedhuggeren Edith Willumsen (modellen til maleriet ’Bjergbestigersken’).

Den skulpturelle villa med det irgrønne tag er tegnet af Willumsen selv og bygget i årene 1907-08. Ateliervillaen er et unikt arkitektonisk værk med et enestående udtryk både for skønvirkestilen og for den begavede kunstners talent. I 2002 overtog Realdania By & Byg villaen og sikrede dermed, at der også fremover vil blive skabt kunst i Willumsens hus – måske også i hans ånd? 

Vurder selv, når arkitekt Dorthe Bendtsen viser rundt. Oplev bl.a. de smukke, høje ateliervinduer og de mange mytiske skabninger i sten, som gemmer sig rundt om i huset.

Program
Restaureringsarkitekt Dorthe Bendtsen viser rundt og fortæller om villaens arkitektur og om Willumsen-parrets liv i huset.
Bemærk: Huset er beboet og fremstår møbleret.

Tilgængelighed
Arrangementet er ikke egnet for kørestols- eller rollatorbrugere, da huset er i flere etager og med trapper.
Huset er udlejet og fuldt møbleret.

Parkering
Det er muligt at parkere sin bil på Strandagervej eller Lindevangsvej, men kom i god tid, så det ikke skaber problemer for den øvrige trafik samt områdets beboere. 

Arrangementer til dig