Log ind

Log ind info

Spring navigation over
()

Erik Christian Sørensens eget hus

tirsdag den 11. april kl. 15:30 - 16:30
Smutvej 14, 2820 Charlottenlund
NB: Arrangementet kræver tilmelding

Træd ind i et modernistisk mesterværk fra 1955: arkitekt Erik Christian Sørensens raffinerede enfamiliehus, der med sit flade tag, store vinduespartier og rene trækonstruktioner er et elegant møde mellem den danske bygningskultur og udenlandske impulser - især fra Japan og USA.


FLERE RUNDVISNINGER PÅ DAGEN - SE UNDER "TIDSPUNKT"


Duften i Erik Christian Sørensens hus er helt anderledes end i periodens øvrige enfamiliehuse. I boligen på Smutvej i Charlottenlund kan man lugte arkitekturen. Her dufter af træ, harpiks og tjæreagtig imprægnering, der sender tankerne mod havet og frisk let saltet luft.

Erik Christian Sørensen boede nemlig i et rent træhus. Ikke et norsk bjælkehus eller svensk bræddehus, men et hus med rene trækonstruktioner og bræddebeklædte vægge.

Brugen af træ som gennemgående materiale, det flade tag og de store vinduespartier, der lader ude og inde gå i konstant dialog, afspejler Erik Christian Sørensens fascination af den raffinerede japanske enkelthed og de amerikanske bungalows lette og moderne livsstil.

Huset, som Erik Christian Sørensen selv kaldte for ”en radikal fortolkning af et dansk bindingsværkshus”, er et elegant møde mellem den danske bygningskultur og de udenlandske impulser, som inspirerede danske arkitekter i begyndelsen af 1950’erne.

Huset og haven er fredet og ejes af Realdania By & Byg. Læs mere om huset 

Program
Arkitekthistoriker og projektleder i Realdania By & Byg, Astrid Klingenberg Weiss, giver en introduktion til husets arkitektur, arkitekten og hans liv i huset og ikke mindst Realdania By & Bygs restaurering. Herefter ser vi nærmere på huset og haven.

Huset er beboet og fremstår møbleret.


Tilgængelighed
Arrangementet er ikke egnet for kørestolsbrugere eller gangbesværede.

Arrangementer til dig